Danskerne er vandt til, at både afgifter og forbud hjælper, derfor forslår Tænketanken Hav nu også, at man indfører denne form for beskatning i de naturbeskyttede områder, så anlægsprojekters dumpning af skadelig slam, minimeres.
Hvert år graves millioner af tons forurenet havbund op og dumpes i de kystnære danske havområder, hvilket skader biodiversiteten og forværrer havmiljøets tilstand. »Der er behov for at minimere denne praksis og udvikle bæredygtige alternativer,« skriver Karen Panum Thisted i sit debatindlæg på Altinget Maritim.
Karen Panum Thisted er programchef for den privat finansieret tænketank og almennyttige medlemsforening – Tænketanken HAV. Den blev i sin tid stiftet på initiativ af VELUX Fonden tilbage i 2021.
Med kommende anlægsprojekter ved København, udvidelsen af Aarhus Havn og opbygningen af havvindmølleparker stiger behovet for steder til at deponere havneslam, påpeger Karen Panum Thisted.
Aarhus Havn har ansøgt Miljøstyrelsen om tilladelse til at »klappe« en del af havneslammet fra planlagt udvidelse i Kattegat, da der ikke er andre steder til at bortskaffe det opgravede materiale.
Selvom dumping i havet normalt er forbudt, tillader man dog »klapning«. Dette er en udbredt praksis under vedligeholdelse og udvidelse af mere end 450 havne i Danmark. I perioden fra 2016 til 2018 blev der i gennemsnit deponeret 3,3 millioner kubikmeter havbundsmateriale i danske farvande, svarende til volumen af mere end tre Empire State-bygninger. Denne efterspørgsel efter deponeringssteder forventes kun at stige med kommende anlægsprojekter.
Det er væsentligt at undersøge de mulige skader, som deponering af havbund kan medføre for havmiljøet, og hvordan man bedst muligt kan minimere denne praksis. Dette bliver især relevant, da de danske farvande allerede er under betydeligt pres, hvor mindre end fem procent af kystvandene befinder sig i en »god miljøtilstand«.
Klapning påvirker negativt havets biodiversitet og økosystemer, da det fjerner sediment og sten, som udgør levesteder for mange marine organismer. Denne forstyrrelse risikerer at påvirke hele fødekæden og levestederne for fisk og andre havdyr.
Desuden er meget af havneslammet forurenet med skadelige stoffer som næringsstoffer, skibsmaling og tungmetaller, hvilket kan forårsage skade på havmiljøet, især hvis det spredes under opgravning og deponering.
For at sikre et sundt havmiljø bør man undgå eller minimere deponering af havbundsmateriale så meget som muligt. Dette er i overensstemmelse med internationale retningslinjer, som Danmark har tilsluttet sig. Man bør indføre strengere reguleringer, såsom forbud mod deponering i naturbeskyttede havområder og indre farvande og fjorde. Samtidig kan man stille skrappere krav til anlægsprojekter, så opgravet materiale genbruges i stedet for at blive deponeret.
En afgift på deponering kan motivere til ændret adfærd og kanaliseres ind i en kommende Hav-naturfond. Derudover er forskning og udvikling af teknologier til at rense opgravede materialer samt fokus på genbrug og genanvendelse af stor betydning. Disse tiltag er afgørende for at bevare havmiljøet, ikke kun for os, men også for kommende generationer og vores planet som helhed.
Debatindlæg af Karen Panum Thisted fra Tænketanken Hav
