Kampen mod de ultraforarbejdede fødevarer tager fart. Men hvis reguleringen skal virke, må den følges op af en markant sænkning af fødevaremomsen på frugt og grønt samt fisk og skaldyr – så danskerne reelt får mulighed for at vælge sundere.
En ny bølge af regulering er på vej mod de ultraforarbejdede fødevarer. Det forudser Alexander Grandt Petersen og Martin Geertsen, begge fra kommunikationsbureauet Primtime, her beskriver de i en kronik i Altinget (læs den her), hvordan afgifter, mærkningsordninger, reklamebegrænsninger og skærpede krav vil skylle ind over de mest usunde produkter i de kommende år.
Budskabet her er klart: De ultraforarbejdede fødevarer er blevet et folkesundhedsproblem – og nu vil politikerne handle.
Men regulering alene løser ikke problemet
Hvis danskerne for alvor skal ændre kostvaner, kræver det også, at den sunde mad bliver økonomisk tilgængelig. Og her rammer vi kernen i den aktuelle debat: Fødevaremomsen.
Danmark straffer stadig den sunde mad
Danmark er fortsat det eneste EU-land med 25 procent moms på alle fødevarer – uanset om det er sukkerholdige morgenmadsprodukter eller frisk fisk.
Samtidig arbejder SVM-regeringen med planer om at sænke momsen på fødevarer helt eller delvist for at hjælpe de økonomisk svageste familier gennem høje priser og inflation.
Det handler ikke blot om socialpolitik. Det handler i lige så høj grad om sundhedspolitik.
For virkeligheden i dag er, at de mest usunde varer ofte er de billigste, mens friske råvarer, fisk og skaldyr ligger i den dyre ende af køledisken. Det er en skævhed, der får konsekvenser. Når økonomien presser, ender mange familier med at vælge det forarbejdede frem for det friske. Resultatet kender vi alt for godt: mere industrimad, flere tilsætningsstoffer, mere sukker, fedt og salt – og i sidste ende flere livsstilssygdomme.
Derfor er regulering alene ikke nok
Kronikken i Altinget forudser med rette, at reguleringen vil strammes markant. Markedsføringen bliver begrænset, mærkningskravene skærpet, og der kan komme særskatter og restriktioner rettet mod børn og unge. Alt sammen nødvendige tiltag i kampen mod de ultraforarbejdede fødevarer.
Men hvis den sunde mad fortsat er dyr, vil mange familier stadig stå uden reelle alternativer. Det nytter ikke at straffe det usunde, hvis det sunde forbliver en luksus for de få.
Her bliver fødevaremomsen det afgørende redskab
En markant sænkning af momsen på fødevarer kan blive den mest effektive løftestang for folkesundheden. Når prisen på friske råvarer falder, bliver det lettere at vælge fisk, grøntsager, kød og uforarbejdede basisvarer. Samtidig skaber det grobund for mere madlavning fra bunden – præcis det, sundhedsmyndighederne igen og igen anbefaler. Lavere priser på råvarer kan være det, der får den gode madkultur tilbage i de danske køkkener.
Og måske vigtigst: en lavere moms kan mindske den sociale ulighed i sundhed. I dag rammer dårlig kost især de økonomisk svageste. Her kan prispolitik blive det mest direkte værktøj til at udligne forskellene.
Hvis der er én fødevaregruppe, der fortjener et politisk rygstød, er det fisk og skaldyr
Fisk er blandt de mest anbefalede fødevarer overhovedet. De er rige på omega-3, lette at fordøje, næsten fri for tilsætningsstoffer og har en høj ernæringsværdi. Alligevel fravælges de ofte – ikke pga. smagen, men pga. prisen.
En lavere fødevaremoms vil kunne ændre dette. Den vil øge salget af fisk, styrke dansk fiskeri og forædling og samtidig forbedre folkesundheden. Det er sjældent, at erhvervspolitik, sundhedspolitik og klimapolitik peger i samme retning. Men her gør de.
Budskabet fra kronikken i Altinget er klart: reguleringen kommer. De ultraforarbejdede fødevarer vil blive presset.
Men den politiske succes afhænger af det næste skridt
Vil man reelt begrænse det usunde, fremme det sunde, hjælpe de økonomisk svageste og forbedre folkesundheden, så er løsningen enkel: sænk fødevaremomsen markant, gør de rigtige råvarer billigere – og giv danskerne et reelt valg.
For denne debat handler ikke kun om kostråd. Den handler om folkesundhed, social retfærdighed, børns fremtid og om vores forhold til mad.
Vil vi have et samfund, hvor billige, ultraforarbejdede varer dominerer – eller et samfund, hvor frisk fisk, grønt og mad fra bunden er det naturlige valg?
Hvis reguleringen skal virke, kræver det politisk mod. Mod til at sænke momsen. Mod til at gøre sund mad billig. Og mod til at sætte folkesundheden først. Velbekomme..
