Den nyvalgte Europa-Parlamentariker Søren Gade har søgt om at komme i Parlamentets Fiskeriudvalg.
Da Danish Seafood Association, der i 2010 blev dannet som forening for danske virksomheder, der er aktive indenfor produktion og handel med fisk og skaldyr (DSA). Da de afholdt generalforsamling tirsdag den 4. juni i Musikkens Hus i Aalborg, kunne det nyvalgte Europa-Parlamentsmedlem, Søren Gade (V) fortælle forsamlingen, at han har søgt om at komme i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg.
Det skriver FiskeriTidende.dk på deres hjemmeside hvor Søren Gade (V) citeres for følgende; »Det har jeg gjort, fordi det betyder noget for Danmark og det område, jeg er valgt i. Jeg ved godt, det er nogle store sko, jeg skal udfylde, for Ole-EU har jo haft tæt kontakt med fiskeriet og gjort en stor indsats. Jeg må så se, om jeg kan udfylde den rolle. Det skal lige bekræftes først, men det er i hvert fald ikke min skyld, hvis jeg ikke kommer ind i udvalget, for det er på min prioriterede liste,« fortalte Søren Gade fra talerstolen på DSA’s generalforsamling.
Direktør for Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) Niels Wichmann har tidligere været ude med vigtigheden af, at Danmark som én af EU’s største fiskerinationer har brug for én eller gerne flere af de danske EU-parlamentarikere bliver medlem af EU-Parlamentets Fiskeriudvalg. Det er efter Wichmann’s udsagn, »ekstremt vigtigt, at vi får en dansk stemme i fiskeriudvalget – uanset partifarve. For Danmark kan ikke forvente, at EU-Parlamentarikere fra andre lande vil løfte mange sager af hensyn til dansk fiskeri,« var den klare melding fra direktøren for DFPO, dengang i starten af maj måned.
Fordelingen af udvalgsposter bliver afgjort i de nærmeste dage.