Efter et afholdt Webinar, med deltagelse af Europaparlementets medlemmer af Renew Europe Group, kom MEP Emma Wiesner Sverige og MEP Nils Torvalds fra Finland samt assisterende formand for arrangementet og det virtuelle seminar omkring projektet »Baltic Seal and Cormorant Transnational Cooperation« (TNC), med en opfordring til EU og de nationale beslutningstagere om, at handle nu omkring de mange sæler og skarv der driver rovdrift på det kystnære fiskeri i Østersøen.
Den dramatiske stigning i sæler og skarv-populationer i Østersøen har fået en meget alvorlig og negativ indflydelse på det kystnære fiskeri og den landbaseret fiskerisektor. Med reducerede fangster og mindre indtjening, mindskes rentabiliteten for fiskeriet og hele sektoren. Desuden påfører sælerne direkte skader på garn og fiskeredskaber og spreder parasitter, der er skadelige for fiskebestandene og havmiljøet i det hele taget.
Under Webinaret præsenterede projektkoordinator Esko Taanila,, de vigtigste konklusioner af projektet, der har til formål at finde bæredygtige løsninger. Han understregede, »fiskere bor ved havet og tager sig af deres miljø. De er kun interesserede i en balance i havets liv«, tilføjede han.
Hans præsentation blev understøttet og suppleret med vidnesbyrd fra Timo Matinlassi, der er kyst-fisker fra det nordlige Finland, der forklarede, at »gamle fiskere fortsætter med at fiske, fordi de ikke kan finde på noget andet at lave. Men det største problem er, at unge fiskere ikke ønsker at overtage deres fiskeri. Så snart vil der ikke være flere friske lokale kystfangede fisk på bordene rundt om i husholdningerne i Østersøen«.
MEP Nils Torvalds understregede, at de baltiske sæler og skarvepopulationer »vokser på en ukontrolleret måde og forårsager derved alvorlige økologiske, sociale og økonomiske skader, både regionalt og lokalt«. Med henvisning til de mange kystfiskere, der forlader erhvervet på grund af stigende problemer med sæler og skarv hvert år, siger han blandt andet, »Du kan genopbygge en bestand af fisk igen, men jeg er ikke så sikker på, at man kan genopbygge en hel kultur igen. Det bygger på århundreder af håndværksmæssig fiskeriaktiviteter langs de baltiske kyster, som man risikerer at miste,« tilføjer MEP Emma Wiesner. Hun forklarer videre, at økosystemerne her er meget skrøbelige, så vi er nødt til at sikre, at når en art er kommet sig, har vi et afbalanceret bestands-niveau. Hvilket giver fordele for det samlede økosystem,« sagde han.
Eksperterne fra SLU (det svenske universitet for landbrugsvidenskab) Sara Königson og Staffan Waldo, præsenterede deres resultater omkring de økonomiske og sociale direkte afledte virkninger og skader fra sæler og skarv, på kystfiskeriet samt gav forslag til nogle potentielle afbødende foranstaltninger.
Repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Maja Kirchner (Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri) og Micheál O’Briain (Generaldirektoratet for Miljø) gav en oversigt over Den Europæiske Unions politikker og lovgivninger samt informationer omkring deres gennemførelse med henblik på at forene bevarelsen og målet for biodiversitet med fiskeri-politiske mål.
Medlemmerne af TNC-projektet i Østersøen og skarven’s projekt understregede videre, at rovdyrerne, som sæler og skarv, undertiden betegnes som en »lokal påvirkning«. Det er dog en realitet, der deles af mange kystfiskere overalt i Østersøen. Det er presserende nødvendigt med en koordineret indsats på EU-plan for at forhindre forsvinden af det baltiske kystfiskeri.