Flere fiskere fra flåden i Hvide Sande rammes nu af den eksplosive stigning i antallet af sæler der flokkes omkring vestkysten.
Lars Fjord med kutteren RI 196 Irene Fjord, har mistet tålmodigheden med de lynhurtige og glubske sæler, der på rekordtid kan pelse en hel fangst i garnene og kun efterlade afpillede kroppe og skambidte fisk, der efter en tur igennem de syleskarpe sæl-tænder, ingen værdi har for fiskerne.
Det var da også et trist og trøstesløst syn der mødte fisker Lars Fjord i går torsdag, da han hev de første 20 garn. Kun sølle 2 torsk blev det til, der ikke var skambidt og pelset til ukendelighed. Et noget magert udbytte fra et område, hvor den vestjyske fisker på denne årstid, normalt henter mange kasser torsk og rødspætter fra. Et fiskested ud for Houvig, der i gennem generationer har været familien Fjord Tarbensens foretrukne, da både Lars`s far, farfar, oldefar og tipoldefar har fisket her.
Derfor er det dobbelt ærgerligt, at stedet nu for første gang nogensinde vrimler med sultne og altødelæggende sæler. Sæler der æder hele fortjenesten og samtidig ødelægger redskaberne, så udgifterne nu overstiger indtægterne. ”Hvis det fortsætter på denne måde, er det kun et spørgsmål om tid, før båden kan lægges op,” kommer det da også dystert fra vestkystfiskeren.
Kæmpe tab og en økonomisk bet
At det står alvorligt til, kan en skuffet Lars Fjord kort resumere op her. Ud af ca. 1500 kg fanget torsk ca. 60 kasser, er det kun godt 100 kg, 4 kasser, der kan bringes til auktion og få prisen på omkring 23,- kroner kiloet. Dvs. tabet på denne tur kan gøres op til over 30.000 kroner, noget man ikke kan holde til ret længe.
Sæl angrebene er accelereret igennem flere år, og de lokale fiskere har gjort alle mulige krumspring for at udgå sælerne. Der er fisket kystnært på 10 favne vand til optil 10 sømil ude på 17-18 favne vand. Der er blevet vekslet mellem sand, grus og stenbund uden nævneværdige forbedringer og her sidst blev garnene, 80 mm tokkegarn, sat kl. 06.00 om morgenen for kun ca. 9 timer senere at blive hevet igen. Desværre med samme nedslående resultat, skambidte og usælgelige fisk.
Problemerne er tiltagende og truslen fra de gråspættede pattedyr er reelle nok, hvilket man også kan høre fra andre garnbåde i området, der også lider under det voldsomt stigende og tiltagende antal sæler, der gør tilværelsen som kystfisker utålelig.
En effektiv løsningen på problemet
En hård men nødvendig halvering i bestanden af spættet sæler. Reguleret på ynglestederne flere år i træk, så antallet af disse havets svar på den lystmorderiske ilder på land, kan komme ned på et acceptabelt niveau. Noget der kræver en politisk beslutning og omgående handling, men som desværre nok er lidt utopisk og uopnåeligt, da sælerne i folkemunde både er nuttet og søde. Virkeligheden er en anden.
I stedet må fiskerne nok belave sig på, at den næste sæl-epidemi vil udrydde størstedelen af sælerne på den noget mere barske måde, nemlig med sælpest.
