Lukrativ Sæl-safari giver et ganske godt billede af det stadigt stigende og omsiggribende problem med glubske sæler i de indre danske farvande.
En af disse ture omtales i Politiken fredag den 13. maj, hvor Marianne-F sejler turister ud til den ubeboede Hesselø, hvor, som turisterne ser sælerne, smukt og nuttede ligger på revet og slår mave. Efter de har nappet og skambidt i hundredevis af gode spisefisk, som netop har siddet i fiskernes garn. Fisk der var klar til at blive hevet om bord, og efterfølgende solgt til de danske husholdninger, som en eftertragtet og sund spise, med rigelige D-vitaminer, selen, jod og OmegaR11;3 fedtsyre.
Istedet kan fiskerne nu smide de ubrugelige fisk ud og forsøge af sætte garnene lidt længere ude, hvor sælerne ikke har opdaget dem endnu. Garnene er for sælerne rene ta` selv borde, som en velanrettet fiskebuffet, åbent så længe garnet er i vandet og så længe der er fisk i nettet.
Man kan sige problemet med sælerne altid har været netop her, for den 0,71 kvadratkilometer store ø Hesselø, er opkaldt efter sælerne. Her drev man tidligere jagt på dem, men efter øen blev udpeget som EU-habitatområde og naturreservat, er der idag ingen jagt på sælerne og turisternes adgang til øen er samtidig blevet indskrænket betydeligt.
Desværre holder sælerne sig ikke indenfor naturreservatets grænser, men nyder desværre beskyttelsen her. Så områdets mere end 500 sæler, nyder i høj grad livet her, der som et andet ferieparadis for velnærede sæler på rekreation, får All Inclusive med i opholdet og en sikkerhed for at jagten på dem er udelukket, pga. EU`s habitatregler.
De mere end 500 sæler kan svømme helt op til 100 kilometer i jagten på føde og hver af sælerne indtager ca. 4 kg fisk pr. dag, så et hurtigt regnestykke lyder, at der årligt, teoretisk set, konsumeres fisk i størrelsesorden 730.000 kilo fisk. Det kunne man måske godt leve med, men det er ikke altid de fire kilo fisk, kun er fire kilo fisk, for sælerne napper tit og ofte kun lige leveren på en torsk og lader resten blive eller de skambider en fisk til ukendelighed, dog uden at »spise op«, så regnestykket er betydeligt højere end før omtalte.
Vi snakker og snakker og…
Problemet med sælerne er omsiggribende og selvom dette problem har været oppe at vende mindst 100 gange de forløbne 5 år, har hverken politikere, organisationsfolk eller andre, udover fiskerne selv, løftet en finger for at hjælpe. Der har været megen snak og en masse skriverier, som dette, men intet er rokket eller flyttet siden problemet tog fart for næsten 5 år siden.
Alt imens snakken går og alle ryster på hovedet over både de nuttede og glubske sæler, ligger de stadigt upåvirket på revet nordvesten ud for Hesselø og slår mave, mens nysgerrige turister spytter 460 kroner i »turkassen« for på nærmeste hold at se Danmarks mest forkælet pattedyr på rekreation i det land, hvor vi lader fiskerne gå konkurs og ned med flaget, så de også kan komme på finansloven. Passiv forsørgelse er åbenbart bedre end en lille hjælpende hånd, i form af sæl-regulering og en mindre kompensation, for manglende fangst og ødelagte redskaber.
