Det kom frem da både Socialdemokratiet og Venstre onsdag da arrangøren Danske Havne, afholdt konference om udnyttelsen af de danske havne-arealer.
En problematik, der mere skarpt trukket op af den socialdemokratiske Transportordfører Thomas Jensen (S), der overfor netavisen Altinget Maritim satte ind overfor den politiske modstand mod »klapning«, der har været fra flere partiers side på Christiansborg. »Det er et misforstået grønt hensyn at kæmpe imod mulighederne for at dumpe havbundsmateriale fra havnene i havet.« Og han fortsatte, »det er lidt sjovt, at nogle af de politikere, der har de største ambitioner for den grønne omstilling, også er dem, der er imod, at vi skal ›klappe‹«.
Udtalelserne fandt sted under Danske Havnes konference om udnyttelsen af danske havnearealer, hvor både Socialdemokratiet og Venstre udtrykte deres utilfredshed med modstanden mod klapning – dvs. dumping af havbundsmateriale fra udgravning af havne og sejlrender i havet.
Socialdemokratiets Thomas Jensen kaldte derefter modstanden for »populistisk« og mente, det er en »kortsigtet automatreaktion«, men han påpegede samtidig vigtigheden af netop, at tage de grønne hensyn, dog uden at bremse væksten, for det kunne, i værste fald, være med til at sætte den grønne udvikling på havnene helt i stå.
Venstres transportordfører, Peter Juel-Jensen (V), argumenterede ligeledes for, at havnes infrastruktur også er helt afgørende for den grønne omstilling og udviklingen af vedvarende energi til søs. Han påpegede, at større skibe kræver dybere sejlrender, og at begrænsninger i klapning vil påvirke skibstrafikken og dermed opstillingen af havvindmølleparker.
Begge ordførere refererer til statsminister Mette Frederiksens tidligere udtalelse, hvor hun erkendte behovet for at prioritere udvikling over naturhensyn, især i forhold til havnene.
Klapning er praksisen med at fjerne og dumpe opgravet havbunds-materiale i havet ved hjælp af specialskibe. Argumentet for klapning er, at det forhindrer tilsanding af havne og sejlrender, der ellers ville besværliggøre skibsfarten. Politikerne understregede nødvendigheden af at balancere grønne ambitioner med infrastrukturens krav og erkendte samtidig, at visse naturhensyn må vige for udviklingen, især når det kommer til havneanlæg og grøn energi.
- Klapning er, når man graver havbund fra havne og sejlrender op, og dumper det på havet.
- Navnet »klapning« kommer af, at opgaven med at flytte og dumpe det opgravede materiale sker med et specialskib, der har klapper i bunden.
- Dumpningen sker altid på en klapplads, som er godkendt af Miljøstyrelsen.
Hvorfor klapper man?
- Hver dag flytter bølger og strøm rundt på store mængder af sand og andet bundmateriale.
- Resultatet er, at havne og sejlrender sander til, så skibsfarten ikke ville kunne komme frem, hvis man ikke fjernede sandet.
- Havbundsmaterialet kan også stamme fra fx nedgravning af kabler i havbunden eller fra havneudvidelser.
Kilde: Miljøstyrelsen
Hårfin balance mellem udvikling og miljø
Når det kommer til at klappe havneslam fra opgravning af havne eller sejlrender, er der behov for en hensyntagen og ikke mindst en afstemt balance mellem udvikling og miljø.
Den store bekymring ligger ikke blot i mængden af skadeligt havneslam, men også i de konsekvenser, det har for havmiljøet. Tidligere dumpninger har resulteret i en fuldstændig fortrængning af fisk fra tidligere gode fiskeområder, hvilket ikke må ske igen. At store klappe-lag placeret i områder hvor fiskene gyder bør ikke forekomme og i alle tilfælde skal der tages særlige hensyn til vitale fiskeinteresser i disse havområder.
Er skaden først sket og fiskeriet ødelagt, kan fiskerne ikke søge kompensation og erstatning for den mistede indtjening. Klapning af havneslam fra opgravninger har altid og vil derfor altid skabe frustration blandt fiskerne og øger deres bekymring over konsekvenserne for havmiljøet og dermed også for deres fiskeri samt indtjening.
Man har før haft erfaringer med færre fisk i områder efter sådanne klapninger og dumpninger, hvor en konsekvensvurdering havde været det foretrukne og helt på sin plads. Dvs en ordentlig undersøgelse af miljøpåvirkningerne samt dens indvirkning på fiskeriet, så man i tide kunne finde den rette balance, så alvorlige konsekvenser for havmiljøet undgås og fiskeriets bæredygtighed istedet kan imødekommes.