Det grønlandske selvstyre´s Royal Greenland, der er forpligtet til at indhale torsk, som en del af koncernens aftale med Selvstyret, løftes nu positivt, så et tidligere tiders tabsgivende forehavende, nu istedet har udsigt til at blive en gevinst istedet.
Royal Greenland er forpligtede i henhold til aftaler, at lande torsk i flere bygder, hvor indenskærs torsk er den eneste fisk, som de lokale fiskere har adgang til.
Fisken som opdrættes i store bure lidt ude for kysten, kaldes populært »laksetorsk«. Et navn den har fået, fordi opdrættet på mange måder ligner måden hvorpå norske opdrættere har deres laks gående. En nærmest kopiering af dette, har vendt en tabsgivende forretning for Royal Greenland.
Mikael Thinghuus fra Royal Greenland, siger i en kommentar, at torsken ifølge det nye, i en kortere periode holdes i bur på åbent hav, hvorefter de sejles ind til fiskeindustrierne, hvor de først afstesses, hvorefter de slagtes og forarbejdes til videre salg. Måden adskille sig kun marginalt fra den norske lakseindustris. Her går laksene fra de er små og mindre til de både bliver større og længere, inden de slagtes. Torskelaksen opholder sig modsvarende kun ganske kort tid i de store kystnære bure.
Grundlæggende skades fisken ikke, og at den bliver heller ikke længere stresset. Det giver ifølge direktøren bedre kød, både i tekstur og visuelt, men også i forhold til, at der kommer mindre dryp, når du har frosset den ned, og tøer den op igen, forklarer Mikael Thinghuus videre.
Der er to klare fordele ved denne opdrætsmåde og forventer nærmest at slå to fluer med et smæk, når det lykkedes at vende den tabsgivende forretning. Blandt andet ved at løfte kvaliteten og dermed prisen, men også øge mængderne, så produktionen kan blive langt mere rentabel.
Mulighederne er til stede, siger Michael Thinghuus videre, og forklarer at det er derfor man fortsætter med at investere tungt i torskeopdrættet, selvom de foreløbigt mangler at se nogle positive økonomiske resultater. Direktøren når lige at nævne, at man sidste år havde en volumen i Maniitsoq på over 7.000 tons. Hvilket var tæt på en breakeven. Foreløbigt afsætter Royal Greenland nutaaq-torsken overvejende i Storbritannien og i USA samt til Europa.
Indtil videre, har anlæggene kostet et to-cifret millionbeløb. Penge der overvejende er gået til store brøndbåde, bure og de ikke helt ubetydelige fabrikssomkostninger der er forbundet med etablieringen.
Kilde: FødevareWatch FiskerForum.dk
