Det er Forskning.no, der i en artikel fortæller om hvorledes forsøg med robotter, som Videoovervåger opdrætsfisk, kan bidrage til bedre helbredstilstand hos laksene samt i tide melde om lakselusangreb, men også oplyse hvornår hav-dambruget trænger til en rengøring. Overvågningen sikre ligeledes mod rømning af laks, da man i tide kan advares, hvis der opstår huller og skader på hav-burene.
I hav-dambrug kan der være op til 200.000 opdrætslaks og det er derfor katastrofalt hvis der opstår huller i burene og laksen ad den vej kan slippe ud i det fri. Udover store økonomiske tab for opdrætsselskabet, så ønsker man heller ikke at opdrætslaks blander sig med vildlaks.
Den opgave har robotterne nu overtaget
Robotterne er udformet som havskilpadder og med langsomme samt meget rolige bevægelser i vandet, filmer de livet i hav-burene, både fisk og udstyr. Man har gennem en årerække undersøgt forskellige metoder, hvorved man kunne overvåge laksen, på den bedste og mest skånsomme måde, uden at det hverken virkede forstyrende eller stressende på laksene i hav-burene. De undersøiske robotskilpadder vandt klart over tidligere tiders brug af dykkere og undervandsfartøjer, der begge både stressede fiskene, men også skræmte dem.
Overvågningen af laksen, skaber udover tryghed også mulighed for at koble andre måleinstrumenter samt sensorer på robotten, så livet i hav-burene optimalt kan følges 24/7 og dermed sikre bedre fiskevelfærd og dermed også lavere dødelighed blandt laksene.
U-Cat en manøvrerdygtig skilpadde-robot
Skilpadde-robotten som kaldes U-Cat, var oprindeligt udviklet ved Tallinn University of Technology i Estland og var oprindeligt designet til undervands-ærkæologi, som med den lille og manøvrerdygtige robot, skulle afdække skibsvrag samt andre forhold på havets bund.
Sammen med Jo Arve Alfredsen ved NTNU (Norwegian University of Science and Technology) har hun publiceret en videnskabelig artikel om temaet i tidsskriftet Royal Society Open. Begge er ansat ved NTNU AMOS (Center for autonome marine operationer og systemer.)
I videoen nedenfor ser vi hvorledes fiskene reagerer på U-cat, som er en robotskilpadde, i sammenligning med et undervandsfartøj og en dykker. (Foto / Video Maarja Kruusmaa)