Rejerne i Skagerrak skal kortlægges

Rejerne i Skagerrak skal kortlægges

Er der en eller flere rejebestande i Skagerrak? Det spørgsmål skal det norsk-svensk-danske forskningsprojekt “Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak” besvare. Viden om rejernes bestandsstruktur er nødvendig for at sikre, at rejefiskeriet forvaltes bæredygtigt.
Fiskerne i Norge, Sverige og Danmark lander rejer for omkring 400 millioner danske kroner om året. Rejerne fanges primært i Skagerrak, hvor rejefiskeriet er et af de økonomisk vigtigste fiskerier, men der fanges også rejer i Nordsøen (Norske Rende) og i Kattegat. Den danske rejeflåde består af få store fartøjer (ca. 10), hvoraf de fleste har hjemhavn i Hirtshals og Skagen.

Rejerne landes både som rå rejer til videre forarbejdning på land og som søkogte rejer, der er klar til at blive pillet og spist. De søkogte rejer giver fiskerne en væsentligt højere afregningspris, og i løbet af sommeren har denne delikatesse kostet op til 400 svenske kroner pr. kilo hos Gøteborgs fiskehandlere.

Den høje pris skyldes, at rejefangsterne i Skagerrak i år har været mindre end normalt. Forskerne ved ikke, om faldet i rejefangsterne er et udslag af den kolde vinter, eller der er tale om en mere vedvarende nedgang i bestanden, men udsvinget i bestanden illustrerer, at det er nødvendigt at få et større kendskab til bestandsstrukturen hos de skandinaviske rejer. Dét er netop formålet med det nystartede projekt “Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak”.

Projektet ledes af det norske Havforskningsinstitut og Göteborgs Universitet, mens DTU Aqua leverer den danske forskningsindsats i projektet, især i form af biologiske data, rejeprøver til genetiske undersøgelser, fiskeridata og modeller til bestandsvurdering.

Målet er bæredygtigt rejefiskeri
Rejefiskeriet i Skagerrak og Norske Rende forvaltes som én stor bestand. Biologiske forskelle på rejerne, fx størrelsen ved kønsskifte (se faktaboks), viser imidlertid, at der kan være tale om flere bestande.

Om rejerne i Skagerrak og Norske Rende udgør én stor bestand eller flere mindre, er afgørende viden for forvaltningen af fiskeriet. Hvis myndighederne forvalter flere bestande som én bestand, risikerer man, at lokale bestande overfiskes. Det har konsekvenser for økosystemet og for fiskeriet, økonomien og beskæftigelsen lokalt.

Hvis forvaltningen derimod tager hensyn til forekomsten af separate populationer af rejer i bestandsvurderingen og kvoteforhandlingerne, kan man bedre sikre, at rejefiskeriet gennemføres bæredygtigt, så der også er rejer til fremtidens fiskeri og forbrugere.

Genetiske undersøgelser
Projektet “Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak” vil indsamle mange tusinde rejer i Skagerrak, det nordlige Kattegat, Norske Rende og de norske fjorde. Rejerne kommer både fra forskningstogter og det kommercielle fiskeri.

De indsamlede rejers genetiske slægtskab undersøges med DNA-teknik, og resultaterne sammenholdes med den biologiske og fiskerifaglige viden om forekomsten af rejer i området. På den måde vil forskerne få en forståelse af, hvordan rejebestandene er struktureret i Skagerrak, og hvilken økonomisk betydning de enkelte bestande har – hvis der altså er tale om flere bestande.

Samarbejde mellem fiskere og forskere
Et væsentligt element i projektet er samarbejdet mellem fiskere og forskere. Det er vigtigt for forskerne at inddrage fiskernes viden for at få kendskab til lokale forhold. Der vil derfor blive arrangeret møder mellem partnerne. I Danmark forventes det første møde at blive afholdt i Skagen i starten af 2011.

De første resultater fra projektet kan forventes i sommeren 2011, men forskerne regner med, at der går to år, før der er analyseret tilstrækkeligt mange rejer til, at man kan svare på, om der er en eller flere rejebestande i Skagerrak.