Dybvandsrejerne i Nord Atlanten kan varsle klimaændringer og give os de første signaler om fundamentale ændringer i havets økosystem. Det fremgår af en artikel i Science, som en forsker fra DTU Aqua er medforfatter til.
Dybvandsrejen (Pandalus borealis) er centralt placeret i den Nordatlantiske fødekæde. Rejen spiser plante- og dyreplankton og bliver selv spist af torsk og andre fisk. Rejerne er samtidig målet for et af verdens største fiskerier med en årlig omsætning på over 3 milliarder kroner, og vi kender dem fra frysedisken som “grønlandske rejer”.
Rejer som klimamåler – Foto Franck KristensenDybvandsrejens centrale placering i fødekæden betyder, at den kan anvendes på samme måde, som man i 1900-tallet brugte kanariefugle i kulminerne. Fuglene fungerede som varslingssystem mod gasudslip, fordi de er specielt følsomme over for gasser. Rejerne er derimod særligt følsomme over for ændringer i temperaturen, og forskerne kan se, hvordan disse ændringer påvirker rejerne, før man kan se effekten på andre arter.
Den globale opvarmning kan betyde, at der klækkes færre rejer, og det kan være det første signal om, at der sker grundlæggende ændringer i det marine økosystem.
Rejerne har tilpasset sig algeopblomstring og vandtemperatur
Forskere har længe vidst, at rejebestanden i Nord Atlanten trives bedst i kolde perioder. Det er forståeligt, fordi arten hører til langt mod nord. Men den egentlige grund, til at rejen er følsom over for ændringer i temperaturen, har man ikke forstået før nu, rapporter en artikel i Science.
Ved at samle data fra Cape Cod i USA til Svalbard har forskerne fundet ud af, at rejelarverne over hele Nord Atlanten klækkes netop i de dage på året, hvor der er mest opblomstring af planteplankton, som er føde for larverne. Det er første gang, at man samler data fra så mange rejebestande over så stort et område.
Resultaterne er bemærkelsesværdige, fordi opblomstringen af planteplankton ikke foregår samtidig over hele Nord Atlanten. Den sker senere på året, jo længere man kommer mod nord, fordi opblomstringen afhænger af solens styrke og opvarmning af overfladevandet. Rejerne har imidlertid tilpasset sig de lokale forhold i de forskellige dele af Nord Atlanten, så larverne klækkes netop, når planktonen blomster mest i deres område.
Desuden har rejerne tilpasset sig vandtemperaturen, sådan at det kun tager seks måneder for rejernes æg at udvikle sig i det relativt varme bundvand ved Cape Cod i USA, mens det tager næsten et år, før rejeæggene er klar til klækning ud for det nordlige Island.
Global opvarmning kan fjerne fødegrundlaget for smårejerne
Global opvarmning kan betyde, at vandtemperaturen på havbunden opvarmes med det resultat, at larverne udklækkes for tidligt til at drage fordel af de store mængder af føde, som kommer af opblomstringen af planteplankton.
Sammenfaldet mellem udklækning og madtilgangen, som rejen har udviklet over lange perioder, kan desuden blive forstyrret, hvis der sker en øget opvarmning af overfladevandet, så tidspunktet for forårsopblomstringen af planteplankton ændres.
