Fokus er nu sat på torskens lever-orm, med det latinske navn Contracaecum osculatum, der er en både irriterende og generende parasit, der sætter sig i leveren hos torsken, specielt i Østersøen.
De voksne lever-orms livscyklus i Østersøen starter i gråsæler og sendes videre til krebsdyr på havbunden og igen videre til f.eks. brisling og sild som videre til torsk, hvor parasitten sætter sig specifikt i leveren.
De inficerede torsk spises af grå-sælen, som er parasittens slutvært. Parasitten kan nu blive voksen i sælens mave og parre sig og lægge æg og livscyklus er dermed sluttet. Æggene frigives til det omgivende vand og havbunden via sælens afføring og bliver hermed tilgængelig for krebsdyr. På den måde starter det hele forfra igen.
Fremover indgår lever-orm hos torsk som del af monitoreringen fra landene ved Østersøen.
På havforskningsskibet Dana er arbejdet allerede i gang nu.
- Hvor udbredt er lever-orm hos torsk i Østersøen?
- Og hvordan er udviklingen?
Det skal forskerne fremover kunne give endnu mere kvalificerede svar på. Fra og med 2021 skal landene omkring Østersøen nemlig undersøge torsk og registrere antallet af lever-orm i forbindelse med de faste overvågningstogter, der foretages hvert år for at bidrage med data til bestandsvurderinger af Østersøens kommercielle fiskearter.
DTU Aqua’s efterårstogt i Østersøen med havforskningsskibet Dana er i fuld gang i disse dage. Her indgår lever-orm allerede som en del af arbejdet. Lever-orm hos torsk i området øst for Bornholm har i de seneste år været et fokus for DTU Aqua’s forskning, og resultaterne herfra viser tydeligt, at lever-orm er et voksende problem i dette område, og at de påvirker torskenes sundhedstilstand. Nyligt offentliggjorte resultater viser f.eks., at de hårdest ramte torsk får skader på leveren, der minder om skrumpelever eller leverkræft hos mennesker, og at de fisk som har mange orm er generelt tydeligt svækkede.
Landene skal registrere parasitter på samme måde
Tyskland og Danmark har i de seneste år på eget initiativ og på frivillig basis registreret leverorm i torsk på deres togter i Østersøen, og polske forskere har ligeledes lavet detaljerede parasitundersøgelser.
»Men hvis man skal følge udviklingen i udbredelsen af lever-orm og parasitter i torsken, så er alle Østersølandene nødt til at bidrage med data, og det er vigtigt at registreringen foregår på samme måde hver gang – lige gyldigt, om det foregår på det danske havforskningsskib Dana, eller på et skib fra Tyskland, Polen, Sverige, Letland, Litauen eller Estland”, forklarer seniorforsker Jane Behrens, DTU Aqua.
Derfor afholdt DTU Aqua i februar 2020 en workshop for alle de nævnte lande, som førte til en anbefaling til det Internationale havforskningsråd, ICES. Det er ICES, der tager beslutning om dataindsamlinger, og det er nu besluttet, at leverorm-registreringerne skal være en fast del af den protokol som data indsamles efter, samt at alle skal bruge den samme fremgangsmåde.
»Det er et stort skridt. Parasitter og sygdomme generelt overvåges meget sjældent i vilde fiskebestande. Det gør det svært at evaluere deres betydning for, hvordan en bestand har det. Den østlige Østersøtorsk har det lige nu meget dårligt med meget tynde og små fisk. Monitoreringen vil kunne hjælpe os til at forstå, hvordan lever-orm bidrager til denne triste situation for bestanden,« siger Jane Behrens.
Sådan registreres lever-ormene
På det nuværende togt med havforskningsskibet Dana, sker registreringen efter en manual, som Jane Behrens og Bastian Huwer fra DTU Aqua har udviklet i samarbejde med forskere fra Tyskland, og som vil blive brugt fremover af alle lande.
Bastian Huwer er selv med på togtet og forklarer, hvordan registreringen foregår:
»Alle de fisk, vi fanger med forskningstrawlet, bliver talt og målt. Nogle af torskene bliver undersøgt mere detaljeret bl.a. for leverorm. Ud fra hvor mange orm, der synligt er på overfladen af leveren, bliver torsken registreret i en kategori mellem 0 og 4, hvor kategori 0 svarer til 0 synlige parasitter og kategori 4 svarer til mere end 30 parasitter – kategori 1-3 levere ligger her imellem. Denne metode er hurtig og effektiv og kan nemt indarbejdes i det eksisterende moniteringsprogram.«
Lever-orm hos torsk er et kendt problem i den centrale og østlige Østersø, men ud over at få et overblik over omfanget, vil en overvågning også give et overblik over udbredelsen – og om lever-ormene spredes til et større område længere mod vest.
»I takt med at grå-sælerne, som er slutvært for torskens lever-orm kommer længere vestpå, er der en risiko for, at lever-orm også vil begynde at forekomme i torsk i de mere vestlige områder som f.eks. Øresund, bælterne eller Kattegat,« siger Jane Behrens.
Se videoklip fra årets togt herunder:
