Nye forskningsresultater går kraftigt i rette med den eksisterende metode til at vurdere overfiskeri.
Metoden til at afgøre om et område bliver overfisket, kan vise sig at bygge på en forkert antagelse – nemlig at biodiversiteten i fiskernes fangster er den samme som biodiversiteten i havene.
Antagelsen er forkert, fordi den ikke tager højde for forhold som fiskekvoter og derudover heller ikke tager hensyn til, hvilke fiskearter der er mest økonomisk attraktive for fiskerne at fange.
Det mener forskeren Trevor Branch fra University of Washington, der står bag en ny artikel publiceret i Nature.
Trevor Branch forskning står i skarp kontrast til den ‘metode’, der ellers i årevis har været anvendt til at vurdere fiskeriets belastning af fiskeribestandene.
Trevor Branch mener, at den bedste måde at afgøre menneskets påvirkning af havets økosystemer er at samle informationer fra videnskabelige togter og bestandoptællinger.
Den metode som Trevor Branch nu udfordrer, blev udtænkt af Daniel Pauly fra University of British Columbia. I 1998 præsenterede han den nuværende metode i en artikel, der samtidig slog fast, at der på globalt plan var massivt overfiskeri.
Problemet er, at vi fisker fødekæden ned.
Det vil sige, at fiskerne starter med at udtømme bestandene af store rovdyr, som torsk, og derefter skifter fokus til stadig mindre fisk og til skaldyr. Det truer havenes økosystemer og deres produktivitet, er Daniel Pauly’s vurderingen.
Artiklen fra 1998 er bredt accepteret.
“Fuldstændig forkert forskning”
Daniel Pauly har allerede afvist Branch’ nye forskning som “fuldstændigt forkert”, men Trevor Branch står ved sit resultat.
»På globalt plan fisker vi ikke fødekæderne ned. Det viser resultaterne meget tydeligt,« siger Branch til Nature.com.
Overfiskeri kan dog godt have fundet sted lokalt, som det skete med torsk i Atlanterhavet, erkender Trevor Branch.
Metode bygger på forkerte tal
Antagelsen, der ligger bag Paulys metode, er, at biodiversiteten i en fangst afspejler biodiversiteten af hele økosystemet. Ifølge Trevor Branch’s forskning er det ikke tilfældet.
Ved at bruge data fra bestandsanalyser og videnskabelige togter har Trevor Branch fundet ud af, at biodiversiteten i fiskernes fangster ikke er det samme som det gennemsnitlige trofiske niveau i havet.
Branch og kollegerne undersøgte også biodiversiteten i fangsterne, der ligger til grund for 1998-artiklen, og fandt, at dataene ikke passede til konklusionerne. Biodiversiteten i fangsterne gik ned i 1950’erne, men er faktisk steget siden midt 80’erne.
»Den nye undersøgelse siger hverken, at tilstanden er værre eller bedre, end vi tidligere har antaget. Vi påpeger bare, at den indikator vi brugte før, ikke giver det rigtige billede,« siger Trevor Branch til Nature.com.
Ny artikel har også mangler
Den nye artikel får en meget kritisk modtagelse af Daniel Pauly.
Trevor Branch’s artikel tager ikke højde for stigningen i fiskeriet og i de stadig større områder man fisker i. Som skibene bliver større kan de nå længere og fange flere af de toprovdyr, som scorer højt i forhold til biodiversitet.
»Derfor er resultatet fuldstændigt invalidt,« mener Pauly.
Daniel Pauly påstår, at forskningen siden artiklen i 1998 har støttet konklusionen om, at overfiskeri sker rundt om i verden. Han advarer også om, at de hastigt voksende fiskerier i Asien og Sydamerika næsten ikke var repræsenteret i Trevor Branch’s undersøgelse, og det betyder, at den ikke repræsenterer fiskeriet på verdensplan.
Kritikken preller af
»Jeg har endnu ikke set en tendens til overfiskeri, eller “nedfiskning af fødekæden”, i forskningsresultater eller bestandsvurderinger, som måler på det samme sted hvert år, og derfor ikke er påvirket af udvidelsen af fangstområdet,« siger Trevor Branch til Nature.com.
Han mener, at den nye metode er bedre, fordi den bygger på forholdene i havet og giver et direkte mål for biodiversiteten, hvor den gamle metode kun giver et billede af biodiversiteten af dét, fiskerne fanger.
Ny metode er bedre
På DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer mener professor Henrik Gislason, at Trevor Branch’ metode til at vurdere biodiversiteten i havene er den bedste.
»Artiklen er vigtig, fordi den viser, at man bør bygge analyserne på faktiske forhold, og ikke kun på fangster fra fiskeriet. Fiskernes fangsterne afspejler nemlig også, hvad fiskerne er økonomisk interesseret i at fange,« forklarer han.
I øjeblikket forsøger forskere at finde gode metoder til at bestemme, hvordan mennesket påvirker havene. Men det er problematisk, fordi havenes økosystemer er meget komplekse.
»Det er mere omstændigt at bruge Trevor Branch’ metode, men det giver et mere rigtigt billede af havenes tilstand,« mener Henrik Gislason.
