Nyt fra Færøerne uge 47

Nyt fra Færøerne uge 47

Der er fortsat et godt makrelfiskeri omkring den lille gruppe af 18 nordatlantiske øer, Færøerne. Her har den færøske trawler »Norðingur« i sidste uge landet en last på 270 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De landede fangsten til Faroe Pelagic i Kollefjord og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel.

 

Partrawlerne Eysturbúgvin og Vesturbúgvin landede 70 tons makrel til Hvalba, og Vesturbúgvin havde 100 tons, som de landede til Vestmanna Seafood. Også her er man taget på makrelfiskeri igen. Christian í Grótinum landede 600 tons makrel i Ánirnar, som de har fisket ud for Færøerne. Fiskeriet har været fornuftigt og her er man også taget ud efter makrel igen. Høgaberg landede i sidste uge en last på 1000 tons makrel, som de har fisket med not ud for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri, og fangsten blev her landet til Pelagos i fugleford.

Landing af sild

Finnur Friði landede 1300 tons sild, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og fangsten blev efterfølgende landet til Varðin Pelagic i Tvøroyri og efter losningen er fartøjet atter taget ud til fiskeriet efter sild. I den lille færøsk bygd Ánirnar på Borðoy landede Norðborg 1,785 tons, overvejende sildefilet. De landede også fiskeolie og fiskemel, det hele fanget på kun 10 dage nord for Færøerne. Fagraberg landede 1800 tons sild til Fuglefjord, som de har fisket nord for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de da også tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.

Landinger af blåhvilling i Fuglefjord

Borgarin landede i ugens løb en last på 1500 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. Fiskeriet har været godt og efter landingen tog de da også straks afsted igen efter blåhvilling. Det grønlandske fartøj Tasilaq landede i sidste uge en last på 750 tons blåhvilling i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling.

Landinger til Tórshavn og Toftir

Garnskibet Túgvusteinur landede 10,2 tons til Tórshavn, hvoraf 6,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 243.900,00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede 23,5 tons til Tórshavn, hvoraf 11,6 tons var havtaske, som havde en kilopris på 25,- kr. Lasten blev her vurderet til 455.104,00 kr. Som var resultatet af et fiskeri på 7 dage ud for Færøerne. Lineskibet Sandshavið landede 88,5 tons til Tórshavn, hvoraf 57,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,50 kr. Lasten blev vurderet til 1.499.344,40 kr. Samlet set har de haft et godt og fornuftigt fiskeri på 10 dage ud for Færøerne. Garnskibet Thor landede 6,5 tons også til Tórshavn, hvoraf 5,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 183.650,00 kr., som var resultatet af 4 dages fiskeri nord for Færøerne. Lineskibet Vesturhavið landede i ugens løb en last på 54 tons til Toftir, hvoraf 32,3 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 19,56 kr. Lasten blev vurderet og solgt for 873.623,60 kr. De havde fisket i 11 dage vest for Færøerne. Linekutteren Volunteer landede 15,3 tons til Toftir, hvoraf det meste var 14,2 tons torsk, som havde en kilopris på 18,10 kr. Lasten blev her vurderet til 271.238,80 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 14,4 tons til Toftir, hvoraf 12,8 tons var hellefisk, som her opnåede en pris på 31,- kr. kiloet. Lasten blev efterfølgende vurderet og solgt for 423.960,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 5 dage øst for Færøerne.

Blandede fisk til Leirvík og Klaksvík

Den mindre trawler Jens Leon landede 27 tons til Leirvík, hvoraf 10,2 tons var havtaske, som havde en kilopris på 25,- kr. Lasten blev her vurderet til 445.916,80 kr., som de havde fisket i 8 dage ud for Færøerne med et godt resultat. Den mindre trawler Sigatindur landede 22,1 tons til Leirvík, hvoraf 13,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 10,03 kr. De havde fisket i 8 dage, og lasten blev efterfølgende vurderet og solgt for 376.195,00 kr. Kutteren Brandur landede 25,5 tons til Leirvík, overvejende torsk, som havde en kilopris på 22,- kr. Lasten blev her vurderet og solgt for 512.400,00 kr. De har haft et godt fiskeri undervejs, som varede i 4 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede 7,5 tons til Leirvík, hvoraf 6,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,51 kr. Lasten blev her vurderet til 137.377,50 kr., som var resultatet af et fiskeri på 5 dage. Lineskibet Núpur landede 37,6 tons til Klaksvík, hvoraf fangsten overvejende bestod af kuller, som havde en kilopris på 11,39 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet og solgt for 428.264,00 kr. Hvilket var resultatet af et fiskeri på 10 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Dýrindal landede 5,5 tons torsk i Klaksvík, som under hammeren havde en kilopris på 18,34 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 140.367,80 kr., hvilket var resultatet af et fiskeri på 5 dage nord for Færøerne.

Et Sej-fiskeri med landinger til Klaksvík og Hvalba

Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 200,000 pund til Klaksvík, hvoraf det meste var sej. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Lineskibet Pison landede 145,000 pund til Klaksvík, overvejende sej og kuller. Fiskeriet betegnes tilfredsstillende. Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede i ugen en last på 200,000 pund til Hvalba, overvejende sej. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de da også straks tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.