De færøske makrelfartøjer har et fint makrelfiskeri for tiden. Jupiter landede i ugens løb en last på 750 tons makrel, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et yderst fornuftigt fiskeri på turen, og de var kun lidt under en time på feltet. De lander fangsten til Varðin Pelagic på Tvøroyri. Så snart de har landet tager de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.
Finnur Fríði landede ligeledes en fangst på 500 tons til Varðin Pelagic. De har også fisket makrel ud for Færøerne og fiskeriet har her været rigtig godt. Trawleren Christian í Grótinum landede ca. 1500 tons i Fuglefjord. De har fisket makrel ud for Færøerne og fiskeriet har været godt. De landede 590 tons frossen skråtskåret makrel til Bergfrost, 200 tons olie til Havsbrún og resten blev landet til Pelagos. Så snart de havde landet tog de også tilbage på fiskeri efter makrel.
Fagraberg landede en last på 1250 tons makrel til Pelagos i Fugleford. De har haft godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ved Færøerne. Norðingur landede en last på 950 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de også tilbage på fiskeri efter makrel. Fram landede i ugens løb en last på 400 tons makrel, som de har fisket ved Færøerne. De har haft et godt fiskeri og fangsten blev efterfølgende landet til Vestmanna Seafood. .
Nordsøsild landet i Denmark og Tyskland
Den danske trawler Asbjørn landede 640 tons sild til Skagen, som de har fisket i Nordsøen. De har haft et godt fiskeri, og var kun på feltet i godt et døgn. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri i Nordsøen. Ligeledes havde danske Ruth en last på 1300 tons sild, som de også har fisket i Nordsøen. De har haft et rigtig godt fiskeri, og fangsten blev landet i Tyskland. Så snart de havde landet og bunket olie, tog de tilbage på fiskeri efter sild. Det er uvist om dette bliver den sidste sildetur før makrelfiskeriet. De norske skibe er allerede begyndt at fiske makrel.
Pæn landing af brosme til Tórshavn
Lineskibet Sandshavið, landede 34,5 tons til Tórshavn, hvoraf det meste var 15,6 tons brosme, som havde en kilopris på 11,46 kr. Lasten blev vurderet til 346.522,68 kr., som de har fisket syd for Færøerne og fiskeriet har gået godt. De har fisket i 11 dage på denne tur.
Trawlere lander guldlaks i Toftir
Vesturbúgvin og Eysturbúgvin landede i ugens løb en last på 120 tons guldlaks, som de har fisket ved Færøerne. Laksen blev landet i kasser og siden kørt til videre forarbejdning på fiskefabrikken Tavan i Leirvík. De to færøske trawlere er nu færdige med fiskeriet efter guldlaks.
Landinger af hellefisk
Det færøske garnskib Oknin, landede 6 tons til Eiði, hvoraf det meste som 5,3 tons hellefisk, som blev afregnet med en kilopris på 31 kr. Lasten var vurderet til 173.096,00 kr., som de havde fisket i 4 dage ved Færøerne og fiskeriet har været rigtig godt på denne tur. Den grønlandske trawler Polar Nanoq landede 493 tons hellefisk i Aasiat på Grønland. De har fisket i ca 2 uger og fiskeriet har været godt. Så snart de havde landet og havde skiftet besætning tog de tilbage på fiskeriet.
Torsk og sej landet til Runavík og Klaksvík
Lineskibet Sigmund, landede i ugens løb en last på 51 tons, hvoraf 34,3 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,44 kr. Lasten var vurderet til 706.410,26 kr., som de efter en god fangst, havde fisket i 12 dage ud for Island på turen. Partrawlerne Heykur og Falkur landede 200,000 pund, hvoraf det meste af lasten indeholdt sej. De landede fangsten til Faroe Origin i Runavík, efter et godt fiskeri ud for Færøerne. Lineskibet Jákup B landede 39,3 tons til Klaksvík, hvoraf det meste var 18,3 tons torsk, som havde en kilopris på 17,11 kr. Lasten var vurderet til 776.470,33 kr., som de har fisket i 10 dage mellem Færøerne og island, og fiskeriet har været rigtig godt.
FiskerForum.dk