De færøske partrawlerne Eysturbúgvin og Vesturbúgvin landede i sidste uge en last på 260 tons guldlaks, som de havde fisket ud for Færøerne. De landede fangsten direkte op i lastbiler på kajen i Toftir, og kørte derefter til Tavuna i Leirvík, som havde købt hele lasten. Straks efter losning og proviantering, blev kursen igen sat ud til fiskefeldtet.
Grønlandsk trawler lander i Kollefjord
Den grønlandske trawler Sisimiut landede i sidste uge en last på 635 tons filet, som de har fisket i Barentshavet. De har nu opfisket hele kvoten. Fangsten blev landet i Kollefjord og efter losningen tog de tilbage til fiskeriet. Den færøske trawler Norðingur landede en last på 270 tons sild, som de har fisket ved Færøerne. Fangsten bliver landet til Faroe Pelagic i Kollefjord og straks efter landingen, tog de tilbage på silkefiskeriet, ud for Færøerne.
Pæne afregninger for hellefisk i Tórshavn, Eiði og Klaksvik
32,4 tons hellefisk var resultatet af Lineskibet Havbúgvins samlede fangst på 49,4 tons. Hellefisken blev solgt til 29,- kroner pr. kilo og den samlede fangst blev opgjort til 1.167.290,39 kroner ialt. Et pænt resultat af et fiskeri på 10 dage mellem Færøerne og Island.
Garnskibet Thor landede også sin fangst i Tórshavn på ialt 12,8 tons, hvoraf en overvejende del af fangsten var 9,9 tons hellefisk, som opnåede en kilopris på 29,- kroner ved auktionen. Den samlede værdi nåede op på 319.650,00 kr., efter et fiskeri på 7 dage ud for Færøerne. Et tilfredsstillende og godt resultat. 585.600,00 kroner lød afregningen på for linekutteren Volunteers fiskeri i 6 dage ved Færøerne. Fangsten var på 22,4 tons, hvoraf de 19,2 tons var hellefisk, der opnåede en pris på 29,- kroner pr. kilo. Fangsten blev landet til Eiði.
Lineskibet Jákup B landede ligeledes i sidste uge en last på 58 tons, hvoraf 26,6 tons var hellefisk, som gav en kilopris på 29,- kroner. Lasten var vurderet til 1.202,462,00 kroner, som var resultatet af 8 dages fiskeri mellem Færøerne og Island. Fiskeriet blev betegnet som værende tilfredsstillende.
Lineskibet Sigmund landede en last på 51,5 tons til Runavik, hvoraf 30 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 29,- kroner. Lasten var vurderet til 1.165.246,00 kr., som de havde fisket mellem Færøerne og island i 9 dage. Fiskeriet var yderst tilfredsstillende.
Dybhavstrawleren Brestir landede i ugens løb 356 tons hellefisk på Island. De har i en måned fisket ved Østgrønland og har haft et rigtig godt fiskeri, og lasten var vurderet til 8 mio. kroner. Brestir fryser fangsten ombord. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri.
Torsk til afleveringsstederne i Leirvík og Klaksvik
Den mindre færøske trawler Olga Maria landede i sidste uge en last på 30,5 tons til Leirvik. Heraf var ca. 10 tons torsk, som blev afregnet med 14,19 kroner pr. kilo. Lasten blev samlet vurderet til 410.516,00 kr., som var resultatet af 6 dages fiskeri ved Færøerne og som blev betegnet som værende godt. Búgvin landede en last på 9,2 tons til Leirvik, hvoraf 2,7 tons var torsk. Torsken gav en kilopris på 14,43 kroner og hele lasten indbragte 159.623,55 kroner, hvilket var resultatet af 6 dages fiskeri ved Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur landede i den forløbne uge en last på 16,2 tons til klaksvik, hvoraf de 4 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 15,36 kroner. Hele lasten indbragte 264.009,60 kroner, som de havde fisket i 5 dage nord og øst for Færøerne, med et tilfredsstillende resultat til følge. Den færøske trawler Skørin landede en last på 58,4 tons til Runavik, som de har fisket ved Island. Fangsten bestod overvejende af 30,9 tons torsk, som havde en kilopris på 15,61 kroner. Lasten blev vurderet til 726.285,36 kr., som var resultatet af et fiskeri på 11 dage.
Partrawlere landede sej til Hvalba
Partrawlerne Steintór og Niels Pauli landede i sidste uge 130.000 pund, overvejende sej, som de har fisket øst for Færøerne i ca 10 dage. Fiskeriet betegnes som godt og de tog da også straks tilbage til fiskeriet efter landingen.
FiskerForum.dk