Nyt fra Færøerne uge 45

Nyt fra Færøerne uge 45

Den grønlandske filettrawler, Polar Princess, er solgt til en virksomhed i Rusland. Skibet ligger i øjeblikket i Skagen hvor de nye ejere senere skal overtage skibet. Det er Polar Seafood som har solgt skibet.
Polar Princess er bygget tilbage i 1989 og hed oprindeligt i starten Skálaberg, og havde hjemmehavn i Klaksvík, hvor fartøjet havde hjemme indtil 2003, hvor det blev udskiftet med en ny Skálaberg, som nu har fået hjemmehavn på Island. Polar Princess skal nu bruges til at fiske Alaska pollock (lys sej) i Berings- og Okhotskhavet, ved den sibiriske østkyst i Rusland. Men inden fartøjet skal på fiskeri, tager det først turen til Sydkorea, hvor frysekapaciteten skal øges ombord.

Den grønlandske trawler Qaleralii, fisker for øjeblikket hellefisk ved Grønland, og fiskeriet går godt. De er på vej ind til Nuuk for at lande en fuld last af hellefisk. Blandt den 26 mand store besætning ombord, er flere fra Færøerne, blandt andet skipper, som kommer fra Sandavági på Vagø.

Filettrawleren Akraberg har ligget over ved Island siden september, hvor de har fået lavet ny torskefabrik ombord, så nu er Akraberg udstyret til at fiske, torsk og pelagisk fisk samt rejer.

Arctic Viking er taget tilbage på fiskeri. De har sat kursen mod Svalbard, hvor de skal fiske rejer. De har ligget på værftet i Thorshavn, hvor de er blevet klargjort i nogle uger.
På turen til Svalbard, lægger de til i Tromsø, hvor de skal hente udstyr til fiskeriet. Der er 18 mand med denne tur.

Toftir
Lineskibet Stapin lander en last på hele 79,9 tons på Toftir. Det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 12 kr. Lasten er vurderet til 832,419,14 kr. De har fisket i 20 dage ved Island og fiskeriet har været godt. Kutteren Hvítaberg lander en last på 2,4 tons, overvejende kuller, som har en kilopris på 12 kr.
Lasten er vurderet til 28,330,00 kr. De har fisket i et døgn øst for Færøerne.

Lineskibet Mascot lander en last på 33,1 tons, hvoraf17 tons er torsk, som har en kilopris på 13 kr. Lasten er vurderet til 431,557,50 kr. De har fisket i 18 dage mellem Færøerne og Island og fiskeriet har også været godt på denne tur. Kutteren Keldan lander en last på 2,7 tons på Toftir, fortrinsvis kuller, som har en kilopris på 12 kr. Lasten er vurderet til 31,815,00 kr. som de har fisket i et døgn ved Færøerne. Kutteren Hvítaberg lander en last på 2,8 tons på Toftir, overvejende kuller, som har en kilopris på 11 kr. Lasten er vurderet til 31,695,00 kr., som de har fisket øst for Færøerne i et døgn.

Eiði
Kutteren Falkurin lander en last på 3,4 tons på Eiði, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 12,50 kr. Lasten er vurderet til 39,530,00 kr. De har fisket i et døgn nord under Færøerne og fiskeriet har været tåleligt. Kutteren Gordrúgvin lander en last på 3,2 tons på Eiði, mest torsk, som har en kilopris 12,50 kr. Lasten er vurderet til 36,125,00 kr., en fangst de har fisket i et døgn nord for Færøerne. Linekutteren Mýlingur lander en last på 10,6 tons, som er fisket vest for Færøerne på 5 dage. Det meste som er i lasten er kuller som er 4,9 tons og har en kilopris på 12,81 kr. Lasten er vurderet til 131,951,50 kr.

Klaksvík
Kutteren Bragd lander, efter et fiskeri på et døgn nord for Færøerne, en last på 2,8 tons i Klaksvík, overvejende kuller, som har en kilopris på 12 kr. Lasten er vurderet til 31,924,00 kr. Lineskibet Kvikk lander en last på 17 tons torsk, som har en kilopris på 13,58 kr. Lasten er vurderet til 230,860,00 kr.
De har fisket i 18 dage og det eneste de har opgivet er tallene på torsk. Torsken havde en samlet værdig på hele 230,860,00 kr.

Thorshavn
Den grønlandske rejetrawler Qaqqatsiaq kom til Thorshavn efter at de har været på værft i Danmark. De kom efter noget udstyr før de sejlede til Grønland for at fiske rejer. Der er flere færinge ombord på den grønlandske trawler bland andet skipperen. Lineskibet Havbúgvin lander en last på 81,3 tons i Thorshavn, mest lange, som har en kilopris på 11 kr. Lasten er vurderet til 800,536,85 kr. De har fisket i 19 dage syd for Færøerne og fiskeriet har været rigtig godt.

Fuglefjord
Dette er tur nummer 19 for Norðborg i år. De lander 1.315 tons frossen fisk til Bergfrost i. De har også noget fiskemel og olie med hjem, som bliver landet til Havsbrún. Fiskeriet har gået godt på denne tur. Christian í Grótinum lander 640 tons frossen fisk til Bergfrost i Fuglefjord. Fiskeriet har været rigtig godt og der er meget sild ved Færøerne lige nu. Når de har landet, tager de tilbage på sildefiskeri ved Færøerne. Det bliver den sidste tur i år for Christian í Grótinum, da kvoten er opfisket.

Tvøroyri
Høgiklettur lander på Tvøroyri: De lander en last på 800 tons sild til Varðin Pelagic på.
Når de har landet tager de tilbage på fiskeri under Færøerne. Tróndur í Gøtu lander 1400 tons til Varðin Pelagic på. Lasten er fyldt med sild, der har en gennemsnitsvægt på 390 gram med nogle enkelte der er over 400 gram. De venter til Høgiklettur har landet så tager de tilbage på fiskeri igen. Fagraberg lander 900 tons sild til Varðin Pelagic. De må lige vente med at lande til Tróndur í Gøtu har landet. Når de har landet tager de tilbage på fiskeriet efter sild.

Runavík
Partrawlerne Heykur og Falkur lander en last på 150 tons til Faroe Orgin som også ejer skibene. Lasten består overvejende af sej. Når de har landet tager de tilbage på fiskeri igen. De har fisket i 8 dage syd for Færøerne.

Kollefjord
Jupiter lander 1500 tons sild til Faroe Pelagic i. Fiskeriet har været godt, og så snart de har landet tager de tilbage på fiskeri efter sild ved Færøerne. Sildeskibene fisker rundt omkring Færøerne lige nu. Tummas T lander i kollefjord en last på 1100 tons sild til Faroe Pelagic i. De måtte lige vente med at lande indtil Jupiter var færdig med sin losning. Den grønlandske not/trawler Polar Amaoq lander igen på Færøerne, de lander en last på 1300 tons sild, som er fisket i internationalt farvand tæt på Færøerne til Faroe Pelagic i kollefjord. De måtte vente med at lande indtil Tummas T havde losset sin last.

FiskerForum.com