27 både har i 2011 sæsonen deltaget i makrelfiskeriet. Årets kvote nu opfisket. Høgaberg på vej mod Atlanterhavet.
Hvalba:
Patrawlerne Hamranes og Breiðanes landede 19. september fulde laster af sej i Hvalba. Fartøjerne var afsejlet d. 10. september og det forlyder at fartøjer hidtil har haft et tilfredsstillende år.
Toftir:
Lineskibet Oknin landede 19. september på Toftir. På rejsen har der været fisket med garn og der er fanget 4,4 tons kalve til en samlet værdi af 105.600 kr. Fartøjer havde været på havet 7 døgn.
Garnskibet Drelnes landede torsdag 8,6 tons på Toftir. Skibet var afsejlet mandag og fangede bl.a. 7,2 tons havtaske, som kostede 29 kr./kg. Lastens samlede værdi: 219 t.kr.
Lineskibet Stapin tilbage efter succesfuld tur i Islandsk farvand. Stapin var afsejlet d. 14. september og fangede 103,781 tons til en samlet værdi af ikke mindre end 1,311 mio. kr. Turen betegnes som den bedste, siden fartøjet sidste år blev købt til Toftir. Lasten bestod bl.a. af ca. 30 tons blålange, som kostede 11 kr./kg.
Tvøroyri:
Lineskibet Hoyvíkingur, som har fisket parallelt med Stapin i farvandet op mod Island, landede torsdag d. 22. september 25,8 tons. Fangstværdi 314.023 kr. Fangsten bestod bl.a. af 7 tons lange, som afregnedes til 14 kr./kg.
Leirvik:
Den mindre trawler Olga Maria landede 22. september 26,4 tons i Leirvík. Fartøjet var afsejler d. 12. september har har fisket i farvandet syd for Færøerne. Fangsten bestod bl.a. af 10,3 tons torsk, som blev handlet til en kilopris af 14,54 kr.
Stor sild:
Saksaberg fanger storsild. Den 19.september fangede skibet 500 tons med en snit størrelse på 370 gram som blev leveret til Faroe Pelagic. Lørdag d. 24. september udbød skibet en ny last til salg. Denne gang 490 tons, som blev solgt via den norske teleauktion. Lasten blev solgt til en norsk køber.
Makrel:
Jupiter landede onsdag d. 21. september 900 tons i Kollefjord. Her af 600 tons makrel og resten sild. Tróndur i Gøtu landede lørdag d. 24. september en last på 350 tons makrel i Kollefjord. Fiskens størrelse oplyses til 450 gram/stk.
Makrelkvoterne opfisket. Det oplyses, at Færøerne står overfor at have opfisket årets makrel kvote, efter der er registreret landinger på godt 120.000 tons.
Not/trawlerne har fisket 57.000 tons, kvoten som skulle deles mellem øvrige skibe var 41.450 tons, og yderligere 21.000 tons har været udlejet. I alt meldes 27 skibe at have deltaget i årets makrelfiskeri.
Sidst på ugen på det store moderskib Lafayette på en position sydøst for Færøerne og losse til et fragtskib ved navn ”Skyfrost”.
Høgaberg på vej mod Afrika; Høgaberg ankom torsdag Fugefjord med 1050 tons sild, som er fisket nord for Færøerne. Fartøjet har ikke mere kvote, så efter endt losning sætter fartøjet kurs mod det sydlige Atlanterhav.