Ny forvaltningsplan for skarv får »thumps down« af lokal fiskeriformand

»Det er bare ikke godt nok«, siger Allan Buch som formand for Bælternes Fiskeriforening, om forvaltningsplanen for skarv 2022. Samtidig gør han opmærksom på, at det også er holdningen hos Danmarks Fiskeriforening, der på tilsvarende vis heller ikke er synderligt imponerede over den nye forvaltningsplan for skarv.

Siden midten af 1980´erne har bundgarnsfiskeren fra Skrillinge Strand på Fyn, kæmpet mod det stadig stigende antal skarv, der hvert år har været til stadig større gene for fiskeriet kystnært og hvor skarvens fouragering direkte ved fiskeredskaberne har givet anledning til mindre fangster og skader på fiskene, så de ikke er anvendelige som spisefisk.

Utilstrækkelige plan for regulering
Skarvens fouragering kan begrænses ved hjælp af regulering, når der er tale om omfattende skader på fiskeri, eller hvorder er behov for at beskytte anden fauna, skriver Miljøstyrelsen i deres forvaltningsplan for skarv.

Det er dog en forudsætning, at andre løsninger som eksempelvis bortskræmning eller brug af tekniske afværgemidler ikke fungerer tilfredsstillende. Regulering af skarv kan kun ske efter forudgående tilladelse. Ved regulering forstås:

• Beskydning af skarv – Her kræves gyldigt jagttegn, lodsejeres tilladelse samt en reguleringstilladelse fra Naturstyrelsen.
• oliering af æg på privat areal skal man have lodsejerens tilladelse og en reguleringstilladelse fra Naturstyrelsen.
• ødelæggelse af reder og æg.

Grundtanken bag reguleringen er, at udfordringerne med skarv skal løses lokalt. Skarvernes fouragering søges reduceret i områder med særligt sårbare fiskearter og i områder, der er specielt vigtige for opvækst af fiskebestande.

Der er efter det oplyste i forvaltningsplanen, mulighed for at få tilladelse til regulering i sådanne områder, hovedsagligt af hensyn til fiskebestandene. Indirekte giver dette også mulighed for at opretholde et bæredygtigt fiskeri. Herudover er der mulighed for regulering i forbindelse med bundgarn og ruser med henblik på at reducere skaderne på fangsten og redskaber.

Den nuværende beskyttelse af skarv tager udgangspunkt i fredningen fra 1980. I henhold til EU´s fuglebeskyttelses-direktiv er skarven fredet. Ud over at fredningen, som har været et væsentligt led i beskyttelsen af skarv, er nogle af levestederne også blevet beskyttet.

Fra Miljøstyrelsens side opfatter man fortsat Skarven som en naturlig del af økosystemet og faunaen i Danmark, og man ser stadig gerne at arten bidrager til en naturlig dynamik og man ønsker derfor at bevare den, både som dansk ynglefugl og som trækfugl. Til trods for at forskningen har dokumenteret, at selv sunde, naturlige bestande af fisk, der ikke er genstand for fiskeri, kan gå væsentligt ned i antal på grund af prædation fra skarvens side. Man ønsker at skarv-bestanden kan blive ved med at være i god bevaringsstatus, så fiskernes ønske om en større regulering, imødekommes altså ikke i forvaltningsplanen.

Man regner med 32.000 ynglende skarv-par i Danmark og sammenholdt med de perioder, hvor skarven flytter sig syd og nordover fra og til stadepladserne i det øvrige Skandinavien, befinder der sig mere end 100.000 skarv i Danmark om dagen – dvs. spiser de små 400 gram småfisk og yngel pr. dagen, bliver det til imponerende 40 tons fisk om dagen hvilket er langt mere end de kystnære fiskerier tilsammen lander på kajen i de indre danske farvande.

Allan Buch har som bundgarnsfisker i mere end 36 år løbet myndighederne på dørene, om skarvproblemerne for fiskerne, her senest med en henvendelse med et MOF-spørgsmål til Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) – Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. februar 2022 fra Bælternes Fiskeriforening om skarven står i vejen for genopbygningen af torskebestande, jf. MOF alm. del – bilag 291?«.

Ministeren er kommet med et foreløbigt svar til Allan Buch, hvor det lyder – Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for den almindelige frist. Det forventes, at spørgsmålet kan besvares inden udgangen af marts 2022.« Men Allan Buch regner ikke med noget svar, efter Miljøministeriet nu har sat forvaltningsplanen i søen, med en følge-bevilling på knapt 2 mio. kroner til nye projekter, der skal belyse, hvordan skarven påvirker fiskebestandene og eventuelle skader på fiskeri-interesserne.

Endnu engang er et gammelt konfliktområde for fiskeriet belejligt sendt til hjørne af en fiskeriminister, der således igen kan læne sig tilbage og vide sig sikker på, at det ikke er på hans vagt, at han kommer til at stå i »bad standing« overfor miljøorganisationerne og de grønne storby-vælgere.

Imens bløder fiskeriet videre og man kan efterhånden kun konkluderer, at en lille sort fugl åbenbart vægter langt mere end bæredygtigt fanget fisk af de kystnære fiskerier, der ellers kunne bidrage med rigelige mængder af de helt rigtige sundhedsmæssige proteiner til de danske middagsborde.

Fra fiskeriets side, ligner det nu også mere et gigantisk selvmål fra den røde fløj side, for med forvaltningsplanen under armen, kan man umuligt styrke og beskytte eller i det hele taget fremme det skånsomme kystfiskeri, for der er ikke noget rentabelt fiskeri tilbage, når først skarven har været der.

velbekomme