Analysen bekræfter, at Brexit kan have negative socioøkonomiske konsekvenser for de største danske fiskerihavne og deres lokalsamfund.(Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm)
Innovative Fisheries Management (IFM), Aalborg Universitet, har på regeringens anmodning udarbejdet en analyse af mulige socioøkonomiske konsekvenser af Storbritanniens udtrædelse af EU for de fire største danske fiskerihavne (Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm) og deres lokalsamfund.
Analysen er udarbejdet på baggrund af hypotetiske scenarier, der dog begge tager udgangspunkt i et hårdt Brexit. På baggrund af disse scenarier konkluderer analysen, at konsekvenserne af Brexit for de berørte fiskerihavne og lokalsamfund vil kunne være store, såfremt Storbritannien vælger at udelukke EU-fartøjer fra at fiske i britisk farvand. Det kan føre til betydeligt reducerede forsyninger af særligt makrel, sild og visse industriarter. Dette kan også kan få effekt på den økonomiske situation for forarbejdningsindustrien, ligesom det kan få konsekvenser for de berørte lokalsamfund og regioner i bred forstand.
Fiskeriminister Karen Ellemann udtaler: »Regeringen har hele tiden været fuldt ud bevidst om, at Brexit kan få betydelige konsekvenser på fiskeriområdet – det gælder for selve fiskeriet såvel som forarbejdningsindustrien, følgeindustrien og en række andre sektorer i lokalsamfund og regioner, hvor en væsentlig del af landingerne i dag kommer fra dansk fiskeri i Storbritanniens farvande. Det bekræfter denne analyse.«
Analysen fra IFM estimerer på baggrund af to forskellige scenarier det potentielle tab af arbejdspladser for de fire havne. Under scenarie 1, hvor det antages, at danske fiskere udelukkes fra britisk farvand men fastholder deres fangster, estimeres en halvering af fangstværdien og et potentielt direkte tab af arbejdspladser på regionalt niveau i en størrelsesorden af ca. 300 stillinger. I dette scenarie vurderes forarbejdningsindustrien ikke at blive direkte berørt. Under scenarie 2, hvor det antages, at danske fiskere udelukkes fra britisk farvand og at danske fangster ikke kan fanges uden for dette område, kan tabet af arbejdspladser potentielt udgøre ca. 850 stillinger i alt i de regioner, hvor de fire havne ligger, heraf 300 arbejdspladser i forarbejdningsindustrien.
Tabet af arbejdspladser vil primært være inden for fiskeriet, men også direkte relaterede sektorer som forarbejdningsindustrien, salg og distribution, brændstofforsyning og vedligeholdelse kan rammes. Tallene inkluderer ikke tab af arbejdspladser fra indirekte effekter på lokalsamfund, kommuner og regioner, hvilket vil kunne spredes til mange andre sektorer. Alle fire havne og tilhørende lokalsamfund vil blive væsentligt berørt på forskellige måder. Deres afhængighed af fiskeriet og modstandskraft over for ændringer afhænger af andre aktiviteter, som varierer i de forskellige områder.
Analysen berører også andre tendenser og perspektiver for potentielle konsekvenser af Brexit. Det anføres således i analysen, at der over de seneste to år synes at have været en lille, men stigende tendens til, at der også er fisket efter andre konsumarter end sild og makrel (f.eks. havtaske og lange) i britiske farvande. Det anføres også, at der vil kunne være en potentiel geografisk forskydning af fiskeriet for de store fartøjer, som hidtil har fisket i britisk farvand, der kan få indflydelse på andre mere kystnære fartøjers fiskeri.
»Som jeg tidligere har sagt, afhænger de faktiske konsekvenser i sidste ende af aftalen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, men vi kender endnu ikke Storbritanniens position på fiskeriområdet. Sikringen af danske fiskeriinteresser er en vigtig prioritet for regeringen. Vi er i den sammenhæng fuldt ud opmærksomme på, at lokalsamfund og regioner vil kunne blive væsentligt berørt, og derfor har det også været vigtigt for os, at der blev udarbejdet en analyse af netop disse aspekter. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde med alle berørte parter i arbejdet på at fastholde vores fiskerimuligheder og ad-gang til de britiske farvande, samt på at få et godt fremtidigt samarbejde mellem Storbritannien og EU også på fiskeriområdet«, siger Karen Ellemann.
Du kan læse IMF rapporterne her. og her (engelsk)
Baggrund:
Analysen bygger på følgende to hypotetiske scenarier, der dog begge tager udgangspunkt i et hårdt Brexit:
- Danske fiskere mister deres adgang til Storbritanniens farvande, men fastholder de danske fangster uden for de britiske farvande – med udgangspunkt i at det ikke er sandsynligt at kunne fiske alle kvoterne andetsteds, er det vurderet, at dette vil medføre en halvering af den nuværende fangstværdi fra britiske farvande baseret på højere udgifter som følge af reduceret fangst i forhold til indsatsen og/eller reduceret indkomst som følge af lavere kvalitet af fisken.
- Al fisk, som i øjeblikket fanges i britiske farvande, kan ikke fanges af danske fiskerfartøjer – og som følge heraf mistes alle nuværende landinger fra britiske farvande i danske havne af danske fartøjer for den danske fiskeforarbejdningsindustri.
Der er stor kompleksitet forbundet med at beregne de socioøkonomiske konsekvenser af mulige fremtidige scenarier, og derfor er der også betydelig usikkerhed forbundet med de specifikke estimater. Desuden bygger analysen på scenarier, som beskriver et muligt udfaldsrum for de fremtidige relationer på fiskeriområdet. Det er dog fortsat uvist, hvordan det fremtidige fiskerisamarbejde vil komme til at se ud.
De kortsigtede konsekvenser for lokalsamfund og regioner analyseres, mens de dynamiske effekter imidlertid er uden for rammerne af rapporten.
Der er i november 2017 offentliggjort en analyse udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) om de mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk fiskeri af Storbritanniens udmeldelse af EU på baggrund af potentielle scenarier.
Læs rapporten fra november 2017 her (engelsk)
