Norwegian Greentech, der har specialiseret sig i at levere avancerede teknologiske løsninger, der blandt andet kan anvendes til vandrensning og andre maritime applikationer, har fået kontrakt på at levere vandbehandlingsløsninger til to brøndbåde, til levende fisk, som skal operere indenfor akvakultur-industrien.
Det skriver Norwegian Greentech i en pressemeddelelse
Kontrakten, der er indgået med en endnu ikke offentliggjort kunde, har en værdi over 20 millioner NOK.
»Vi har leveret vores vandbehandlingsteknologier til mere end 800 skibe verden over og mere end 30 systemer til vandbehandling om bord på brøndbåde, så dette er et velkendt segment for os.
Denne teknologi kan også anvendes til landbaseret akvakultur, og derfor er det opmuntrende at se øget aktivitet både i de maritime havbrug og indenfor landbaseret akvakultur,« siger Børge Gjelseth, SVP Commercial hos Norwegian Greentech.
Norwegian Greentech er en leverandør af ballastvand-behandlingssystemer og andre systemer til rensning af vand, der bruges i akvakultur-industrien og den maritime sektor. Virksomheden er et datterselskab af HAV Group ASA, som er børsnoteret på Euronext Growth i Oslo, Norge.
Om Norwegian Greentech: Norwegian Greentech er en leverandør af bæredygtige systemer til rent vand. Deres hovedprodukt er et rensningssystem til ballastvand, men virksomheden er også en betydelig leverandør af rensningssystemer til hav- og landbaseret akvakultur-industri. Virksomheden har solgt mere end 800 behandlingssystemer indtil videre, og markedet vokser hurtigt på grund af internationale krav.