Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har som minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V) og Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S), modtaget et forslag om trinvis udvidelse af trawlfri zone i det sydlige kattegat.
Med tanker på, hvor oprørte Kattegat-fiskerne blev efter ministrenes Regeringsudspil med 34 initiativer, som også indeholdt forslag omkring Bælthavet og Kattegat, så bliver man noget overrasket over dette forslag fra »Komitéen Bæredygtig Kystkultur i Ebeltoft«
Læs deres forslag der nu ligger som bilag 266 i Miljø- og Fødevareudvalget med et »forslag om trinvis udvidelse af trawlfri zone i det sydlige Kattegat« – læs det her.
De skriver videre i deres indstilling; »Det vil derfor være en gevinst for miljøet og en fair og værdig mulighed for de få tilbageværende fiskere, der fisker i dette område, hvis afgrænsningen af den trawlfri zone udvides og fiskerne får mulighed for at tilvælge en udfasning- og kompensationsordning – eller i kraft af nye og bedre finansieringsordninger at komme i gang med omstilling til skånsomt og bæredygtigt fiskeri. KBK finder det derfor relevant at pege på behovet for straks at udvide den trawlfri zone i det sydlige Kattegat…
Men hvem har foranlediget dette brev til Miljø- og Fødevareudvalget. De lokale fiskere som FiskerForum.dk har talt med er lodret imod dette forslag og forstå heller ikke, med hvilken »ret« man fremsætter, et så vidtgående forslag for fiskerne. Der må da være en grænse for hvem, der kan stille forslag til diskussion i fødevareudvalget. Et udvalg der nu skal bruge kostbar tid på at gennemgå noget, der kommer fra nogle »pensionister i KBK« fra Ebeltoft, der åbenbart ikke ved hvad de skal få tiden til at gå med. Man kunne da som det første, holde sig til egne betragtninger om kystkultur og holde fingerne væk fra fiskeriet.
Selvom de skriver de har løbende været i dialog med erhvervsfiskerne på Djursland og derigennem etableret et tillidsfuldt og indgående kendskab til situationen for
fiskerne, der fisker kystnært i det vestlige Kattegat og nordlige Bælthav, giver det dem ikke ret til at komme med forslag på vegne af fiskerne, der forelagt dette brev fra KBK, er lodret uenige i forslaget.
Utålelig indblanding: Når selverklærede eksperter forsøger at omforme fiskeriet uden mandat
Når en gruppe uden direkte tilknytning til erhvervsfiskeriet pludselig forsøger at diktere dets fremtid, uden at inddrage de faktiske aktører, så er vi ude i en bekymrende tendens – en tendens, hvor utidig indblanding og selvbestaltet “ekspertise” skaber beslutningsgrundlag uden reel forankring i virkeligheden.
At Komitéen Bæredygtig Kystkultur (KBK) har sendt et forslag om at udvide den trawlfri zone i Kattegat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, uden at have støtte fra de berørte fiskere, rejser flere alvorlige spørgsmål – både juridisk og moralsk.
Juridisk set bygger dansk lovgivning på høringsprincipper, hvor berørte parter skal inddrages, når store ændringer overvejes. Det er fundamentalt i en retsstat. Her ser vi dog et forslag, der hævder at repræsentere »fiskernes interesser«, men som fiskerne selv afviser blankt. Det er et demokratisk problem, hvis en lille gruppe – tilsyneladende uden mandat – kan påvirke lovgivning med vidtrækkende konsekvenser for et erhverv, uden at erhvervet selv har haft en reel stemme i processen.
Hvem giver »Komitéen Bæredygtig Kystkultur« (KBK) retten til at fremsætte et forslag, der griber så massivt ind i fiskernes levebrød? Den danske lovgivning sikrer retten til at foreslå ændringer, men når sådanne forslag reelt har karakter af en strukturel omkalfatring af et erhverv, må vi spørge: Hvor går grænsen? Hvis en tilfældig gruppe i morgen foreslår at halvere landbrugets produktionsareal eller forbyde visse typer skovbrug, skal vi så også tage det alvorligt uden reel inddragelse af de berørte erhverv?
Moralsk ansvar – eller mangel på samme
Mange fiskere i Kattegat har i generationer levet af havet, investeret i deres skibe, udstyr og kvoter under gældende regler. At foreslå en pludselig ændring, der drastisk reducerer deres muligheder for at udøve deres erhverv, uden samtidig at sikre ordentlige overgangsordninger, vidner om en skødesløs tilgang til andres levebrød. KBK taler om kompensation og omstilling, men realiteten er, at sådanne skift tager årtier – ikke et par velmenende politiske sætninger.
Folketingets udvalg arbejder under stor tidsmæssig og administrativ belastning. At skulle bruge kostbar tid på et forslag, der ikke er forankret i fiskeriets egne ønsker, men som udspringer af en interessegruppe uden reel repræsentation af erhvervet, er en forvaltning af ressourcer, der bør betvivles. Skal folketingets udvalg bruge tid på hvert et forslag fra selverklærede eksperter, som ikke har opbakning fra de berørte erhverv?
Hold fingrene fra fiskeriet
Respekt for faglighed og erhvervets egne stemmer må være grundstenen i enhver politisk beslutningsproces. Når KBK – tilsyneladende uden at lytte til dem, de påstår at tale på vegne af – forsøger at gennemtvinge vidtrækkende ændringer, er det ikke bæredygtig kystkultur. Det er politisk hasardspil med menneskers levebrød.
Skal vi acceptere, at velmenende, men uvidende aktører fra sidelinen dikterer rammerne for et erhverv, de ikke har førstehåndskendskab til? Svaret bør være et rungende nej.
Fiskeriet har i århundreder tilpasset sig forandringer – men det skal ske på en måde, hvor dem, der lever af havet, bliver hørt og respekteret. Ikke som følge af udefrakommende »pensionister«, der ikke har andet at tage sig til.
