Ny industritrawler Magnarson er nu bestilt ved Sawicon AS, Bergen og skal bygges på det tyrkiske værft Celiktrans Ltd. Tuzl Istanbul.
Bestyrelsesformand for rederiet Magnarson AS, Harald Taranger siger til lokalavisen Marsteinen, ”det er med stor glæde at vi endelig kan få sat nybygningen i gang. Nu har vi igennem længere tid arbejdet med gamle fartøjer, så det bliver en hel fornøjelse af kunne lægge til kaj, låse dørene og gå hjem, uden at tænke på vedligeholdelsesarbejde og uden at få grå hår i hovedet af de ekstra udgifter der løb på hver gang. Nu er gamle Magnarson solgt og kvoterne er ført over på et andet af vores fartøjer Østanger. Vi forventer vores nybygning færdig og klar til brug om ca. halvandet år.”
Harald Taranger fortsætter, ”tidligere har vi fokuseret meget på at erhverve kvoter, men med den nye udskiftningsordning på plads, er tiden nu kommet til bestillingen,” smiler en glad formand.
Teknisk er skrog udformningen og linjerne i fartøjet næsten identiske med rederiets seneste nybygning Malene S, som i øjeblikket bliver bygget ved samme værft i Tyrkiet. Magnarson differencer sig dog på flere områder, med blandt andet et ekstra panoramadæk øverst oppe på det regulære styrehus samt at have arbejdsdækket i et sammenhængende plan over hele fartøjet. Ligeledes bliver der plads til olieudstyr på den nye industritrawler som bliver udstyret til brug af not. Fartøjet bliver 80,3 meter langt og 17 meter bredt.
Fartøjsgruppen, som nye Magnarson tilhører, kan nu frit vælge mellem forskellige fangstredskaber, enten det er efter lodde eller det er med trawl efter blåhvilling og tobis, noget som ringnot segmentet normalt ikke har kvote på.
Arbejdet med Malene S har været yderst tilfredsstillende og vi er indstillet på at bruge mange ressourcer på kvalitetskontrol, men har skønnet, at ved at benytte samme værft til begge nybygninger, til at være en fordel på sigt. Ellers er der valgt velkendte leverandører; maskineriet er fra Wärtsilä, pumperne kommer fra West Jet osv.
”Det er finansieringen der har taget tid og derfor har valget af det Tyrkiske Værft næsten været selvskrevet, for prisen ved både de Norske og Danske værfter har været så meget højere at en finansiering her, havde vanskeliggjort handlen væsentligt,” slutter Harald Taranger.
