Vupti – Det internationale Havforskningsråd har opskrevet gydebestanden af kuller til det dobbelte, således kvoterne for den populære fisk i Norge, allerede kan hæves i indeværende sæson.
Vupti – hvorfor gør danskerne ikke det samme for tobis, torsk m.fl. så ville mange problemer være løst. Så nemt går det nok ikke, som vi har set det i Norge. Havforsker Bjarte Bogstad, som repræsenterer det Norske Havforskningsinstituts arbejdsgruppe, der arbejder med disse sager i ICES, fortæller til Fiskeribladet Fiskaren, at det hele handler om metodikk (på dansk Metodologi)
Metodologi er forskernes metodelære som i bred forstand er studiet af procedurer og formål inden for en given disciplin og i snævrere forstand det filosofiske studium af de fremgangsmåder, der benyttes ved forskningen og ved bevisførelsen inden for de forskellige grene af videnskaben, samt selvfølgelig en vurdering af disse metoders legitimitet. (så er det slået fast – eller hvad.)
Er udgangspunktet først forkert bliver resultatet det som regel også
Men halter det først på beregningsmodellen og er forudsætningerne forkerte bliver resultatet kun endnu værre. Som det skete i det norske tilfælde med kuller. Bjarte Bogstad fortæller videre, at man længe havde en mistanke om at resultaterne fra togterne omkring kuller var for dårlige.
Derfor ændrede man metoden ved det sidste møde (på norsk – Metoderevisjonsmøde i vintera) dvs. at man i den nye metodologi for årgangene af kuller i 2004 til 2006 vægtede disse noget højere. Og Vupti – giver således forklaringen på iflg. Den norske havforsker, at man nu kommer ud med endnu større anbefalinger for kuller end tidligere.
En overraskende højere kvote
Ingen angre over fejlskuddene for de tidligere år, men man konstaterer bare, at i forslaget til kvoten for 2015 var man nået frem til en anbefaling på 178.500 tons – men med den nye metodologi metode, var gydebestanden anslået noget højere, hvilket med den nye metodologi, lander på imponerende 600.000 tons for indeværende år. En forskel der er til at føle på.
Sådan fortæller forskeren det – helt uden rødmen, at der de senere år har været snakket en del om, i havbiolog kredse, at bestanden kunne være underestimeret. Men ingen havde i deres vildeste fantasi troet, at tallet ville blive så stort.
ICES kendte til svaghederne
Man kendte til svaghederne ved bestandsvurderingerne fra ICES side. Siden Norge i 2009 stoppede prøveudtagningen rundt havbrugene, er antallet af prøver faldet og faldet, så ICES ikke havde de rigtige tal at lægge i beregningsmodellerne. Ligeledes havde man på sidste togt efter kuller, bemærket fra Havforskningslederen Erik Bergs side, at der stod store mængder kuller vest for Lofoten, som aldrig var kommet med i bestandmålingerne.
Mon ikke der sidder flere fiskerne nu og tænker, er de danske havforskere nu også sikre på, at de bruge de rigtige beregningsmodeller og har vi nu alle relevante tal. Noget tyder på der er noget rigtigt skævt i modellerne, for fiskernes oplevelser fra havet og fiskeriet, fortæller en helt anden historie end forskernes. Nemlig om masser af fisk i havet, og mange gange flere end vores havbiologer og forskere kan nå op på i deres teoretiske tabeller.
