Det er det norske Havforskningsinstitut (HI.no), der fortæller at de syntetiske PFAS-stoffer har været brugt i forskellige produkter i mere end 50 år.
Tilsvarende EU, så indfører Norge nu også nye skrappe grænseværdier for PFAS i både fødevarer og i miljøet.
HI.no skriver videre i deres nyhedsbrev, at PFAS er en stor gruppe af menneskeskabte syntetiske stoffer, der har været brugt i en lang række produkter i mere end 50 år. Per- og polyfluorerede alkylstoffer, som de kaldes af fagfolk, produceres mange steder i verden, men ikke i Norge. I dag er der mere end 10.000 kendte PFAS-forbindelser, men indtil for nylig har kun to af disse været strengt reguleret i EU og Norge.
Til det siger HI-forsker Stig Valdersnes, »Problemet med de her stoffer er, at de er permanente. De kan derfor ophobes i miljøet, hvor dyr lever og som sidenhen kan produceres til mad. Dermed kan de i sidste ende komme tilbage til os mennesker gennem den mad, vi spiser, og det kan have uheldige toksiske effekter,« siger HI-forskeren.
HI er referencelaboratoriet
Norge og flere andre lande ønsker at forbyde alle PFAS-stoffer, og derudover vil EU og Norge sammen indføre grænseværdier for PFAS i fødevarer i 2023. Det betyder, at der for første gang er kommet regler om, hvor meget af disse stoffer, der må være i fødevarer, der skal sælges og handles.
»Havforskningsinstituttet er Norges nationale reference-laboratorium for PFAS i fisk og skaldyr, og vi undersøger også PFAS i miljøet. Det betyder, at vi indsamler data om forekomsten af PFAS i både miljø og skaldyr, for at kunne give den bedst mulige rådgivning til myndigheder, forvaltning og samfund,« siger Valdersnes videre og peger på at et nationalt referencelaboratorium betyder, at HI-instituttet repræsenterer den højeste nationale kompetence på området.
Vigtig metodeudvikling
Udover at overvåge fisk og skaldyr er en vigtig del af Valdersnes og hans forskerkollegers opgave konstant at udvikle og forbedre de anvendte analysemetoder.
Hertil siger Valdersnes, »Metodeudvikling er en kontinuerlig proces. Og da alle PFAS nu foreslås forbudt, er der brug for analysemetoder, der kan undersøge forekomsten af de tusindvis af kendte og ukendte PFAS-stoffer der findes, siger forskeren fra Havforskningsinstituttet
Han tilføjer, »Stigende krav om at finde lavere niveauer end tidligere, foruden flere nye tekniske krav til analysemetoderne, gør det nødvendigt at tænke nyt, når det kommer til fremtidens analyse-metodologi,« tilføjer han.
Kort sagt: At der er lave grænseværdier kræver mere følsomme analysemetoder. Eller sagt på en forenklet måde: Når du leder efter endnu mindre stykker end før, skal du have et stærkere glas i mikroskopet.
