Denne form for flytning af ulovligt fanget fisk fra et område til lovligt fanget fisk i et andet, bliver i et partsindlæg fra fisker Allan Christensen på Nordsøposten.dk, kaldt for hvidvask af fisk. Og nok så interessant så foregår dette helt åbenlyst for øjnene af Fiskerikontrollen, som intet foretager sig.
Fisker Allan Christensen skriver i sit indlæg:
De meget omtalte hollandske bomtrawlere hvidvasker deres fisk fanget i Skagerrak med Nordsø fisk, vel vidende fra de danske myndigheder at alt dette foregår, bliver vores alle samens fiskepladser ødelagt med de enormt store og alt ødelæggende hollandske bomtrawleres redskaber, men intet sker fra vores myndighedes side.
Vores myndigheder lader denne forbrydelse foregå, selvom de er blevet advaret flere gange, men de lukker øjnene og lader de danske fiskers fiskepladser blive ødelagt. Kan vores myndigheder ikke blive sat for en rigsret, når man ved dette foregår og ingen proaktiv handling udfører.
Nu har vi chancen for at gøre noget
Med deres massive intensitet af bomtrawlere som omkring april i år kommer til de danske farvande når rødspætte-sæsonen normalt starter i Skagerrak bliver vi som fiskere virkelig påmindet om, hvordan vores samfund er skruet sammen, men vi har muligheden for at gøre noget nu inden april, hvis vores myndigheder gerne vil have det kystnære fiskeris videre eksistens blivende.
Vi kan bare se til at den ene store båd efter den anden kommer til Skagerrak velviden at de kun har 1800 tons rødspætter i Skagerrak, dog bytter de sig til lidt ekstra fisk fx fra Sverige og opnår måske samlet kvote på 2500 tons. Men hvordan kan 15-20 udenlandske bomtrawlere blive i Skagerrak i 4-5 måneder og fiske i døgndrift som deres fiskeri normalt foregår og kun fiske fx 2500 tons tilsammen.
En dansk snurrevodskutter (skånsomt fiskeri) 60 – 80 brutto registertons som normalt fisker rødspætter i Skagerrak hele året, fisker normalt 250-300 tons rødspætter, som kun foregår ved dagslys, typisk 140-160 havdage. Denne type både har ca 200 – 400 Hk og et mandskab på 3 incl. fiskeskipper og de har en normal/acceptabel lønindkomst efter deres store indsats.
For at sætte det hele i perspektiv har en normal hollandsk bomtrawler en besætning på 5 – 6 incl. fiskeskipper og en størrelse på omkring 250-500 brutto registertons og 2000-4000 Hk for at kunne trækkes deres 2 x 10-15tons tunge redskaber hen over havbunden, som ødelægger alt biodiversiteten, som ligger til grund for alt liv i vandet.
Hvordan kan 15-20 hollandske bomtrawlere fiske i Skagerrak i 4-5 måneder og kun fiske 2500 tons rødspætter og stadigvæk drive et rentabelt fiskeri, siden de kommer tilbage år efter år?
Det kan kun lade sig gøre ved at hvidvaske fisk fanget i Skagerrak med fisk fra Nordsøen. Grænsen imellem Skagerrak og Nordsøen er en ret linje fra Hanstholm i Danmark til lindesnes i Norge. De hollandske fiskere er nemlig smarte, ”for de danske myndigheder skrider nemlig ikke til handling” og derved fisker de i Skagerrak og skriver en stor del af deres fangst i Nordsøen og forlænger deres fiskeri i Skagerrak.
Man griner af de lovlydige danske fiskere
Modsat de danske fiskere skal de nemlig ikke sende journal, de skal ikke indberette efter hvert slæb, i hvilket farvand de fisker og hvilke arter de fisker og x antal kg som de danske fiskere skal, ulige konkurrence, diskriminerende. De danske myndigheder sætter nemlig baren meget højt for de danske fiskere (lovlydige tabere) som bliver tabere igen i forhold til vores kollegaer fra de andre EU-lande. De griner af os danskere.
Typisk fisker de hollandske bomtrawlere fladfisk og kun små mængder rundfisk, dog fiskede den hollandske bomtrawler ARM22 som fiskede på det Gule rev i decemeber 2020 og i januar 2021 med deres massive alt ødelæggende tunge jerntæpper store mængder rundfisk. De fangede og landede også 20 kg blå hummer i Hirtshals, ja, så tænker jeg bare, hvor mange hummer slog de ihjel med deres tunge redskaber hen over det gule rev?
De hollandske bomtrawlere fanger nemlig mange forskellige arter, som er ukvoteret i Skagerrak så som pighvarre, rødtunger, søtunger og isinger. En stor del af de rødspætter, som de også fisker i dette farvand sammen med de ukvoterede arter, som de har kvoter på, skriver de nemlig som fisket i Nordsøen, så kun små mængder rødspætter bliver registeret i Skagerrak. Det er opskriften på deres lange blivende eksistens i Skagerrak.
De hollandske bomtrawler starter eller slutter nemlig de fleste af deres fangstrejser i Nordsøen (linjen imellem Hanstholm og Lindenes i Norge) imens de fisker i Skagerrak og på den måde hvidvasker deres fangst inden de lander den i danske havne, hvor der står en hollandsk lastbil som kører deres fangst til Holland.
Hvorfor lukker vi øjnene, fiskeriminister Rasmus Prehn?
Alt dette foregår for øjnene af os hver dag, imens vores myndigheder ved besked, men intet foretager sig.
Bevar dansk fiskeri.
Med venlig hilsen en betynget fisker, som ser et dansk fiskeri i frit fald, hvis der ikke tages handling.
Fisker Allan Christensen