Den offentlige hørings-rapport for MSC certificeringen af DFPOs torskefiskeri i Nordsøen og Skagerrak udkom i begyndelsen af juli måned.
Den foreløbige konklusion er at torsken består MSC-prøven.
Høringen slutter 4. august, og derefter skal eksperterne behandle de kommentarer der er kommet ind. Næste skridt derefter er den endelige rapport (med en indbygget klagefrist på tre uger).
Hvis resultatet stadig står efter den proces, bliver DFPOs fartøjer de første og foreløbig eneste MSC certificerede torske-fiskere i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig vil et MSC certifikat forhåbentlig også kunne være et positivt punktum på en femten-års periode hvor torskens tilstand og kvoter har har kostet blod, sved og tårer i dansk fiskeri.