Men istedet vælter det ind med beklagelser og frustrationer over det komplekse »MAK-værk«, som Brexit-aftalen efterhånden har afdækket af mærkværdigheder og underlødige undtagelser.
Nu her sidst med Brexit fiskeriaftalen, der i de flestes opfattelse, skulle have tilgodeset det britiske fiskeri, men som også her efterlader, denne gang walisiske fiskere, fuldstændigt knuste og med en følelse af, at være kørt helt over og ud på et sidespor.
Den walisiske fiskerisektor, der omsætter for 39 mio. pund (335 mio Dkr årligt), havde ellers på forhånd advaret om ændringerne i Brixit-aftalens fiskeri-del. De står nu til at miste en stor del ved disse »sidste øjebliks ændringer« i Brexit-aftalen, foretaget af EU og den britiske premierminister Boris Johnson.
Det er de nye regler, der skal erstatte EU’s fælles fiskeripolitik der nu betyder, at 76 franske og belgiske trawlere kan fiske inden for seks sømil fra den walisiske kyst indtil 2026. En regel der har tilsidesat de normale 12 sømil fra den britiske kyst.
Den walisiske fiskeriforening med formanden Kevin Denman forklarer, at ud af de 83.000 tons fisk og skaldyr, der hvert år fanges i de walisiske farvande, fanges kun mellem 6.000 og 7.000 tons af de walisiske fiskere. Det svarer til under en tiendedel af fangsterne bliver i Wales. »Vi har simpelthen foræret vores naturressourcer væk igen, så hvordan kan waliserne drage fordel af dette,« spørger en trist Kevin Denman.
Det betyder helt konkret for fiskerne fra Wales, at mange af dem nu må kæmpe om fiske-pladsen for at overleve, lyder det fra formanden Kevin Denman, der ellers som mange andre i branchen, havde forventet, at den britiske regering istedet ville beskytte fiskernes rettigheder og sikret den 12 sømile fiskerigrænse.
Oveni fiskernes bekymring skal lægges aftagernes problemer med afsætningen af fiskene til eksport. De slås med tunge og langsommelige samt ikke mindst uforståelige bureaukratiske eksport-regler, når fisken eller fiskeprodukterne skal ind i EU fra Storbritannien.
Små og mindre virksomheder »drukner« helt i papirarbejdet, der trækker tiden ud på skrivebordene med horder af embedsmænd, der fortvivlet render rundt i forsøget på at efterleve dette bureaukratiske vandvid.
Ulig konkurrence
Af de 451 skibe, der er registreret i Wales, er 92 procent mindre fartøjer under 10 meter. De skal nu konkurrere med franske og belgiske trawlere til flere millioner kroner, der både er 30 meter lange og som kan blive på havet i langt flere dage pga. en større kapacitet.
»Det er som et spil rugby, hvor du spiller ene mand mod et helt hold på 15. Hvor store chancer tror du selv på der er for at vinde..?« slutter Kevin Denman, men når lige at tilføje, at situationen er yderst alarmerende og ganske alvorlig for de walisiske fiskere. Her frygter fiskeriforeningen, at op imod 600 fuldtidsfiskere i Wales ikke vil overleve, når der fiskes efter de nugældende grænse-regler.
Hvem har egentlig vundet ved Brexit – de britiske fiskere sige båd forbi – de føler for langt størstedelens vedkommende, at de har tabt – det samme gør de europæiske fiskere, der med dyrt betalte kvote-afgivelser, ser fiskeriet og penge fosse ud af både trawl og tomme lommer. Så hvem har egentligt vundet dette Brexit-spil?
