Danmarks Naturfredningsforening har i »dyb, uegennyttig omsorg« fundet et støvet forbud frem, mod Anden Verdenskrigs-miner, for at redde hesterejefiskerne fra akut sprængning til søs. Men hvis havet er en tikkende bombe, må landjorden være et tilsvarende tikkende ragnarok.
Nu slår Rømø Fiskeriforening kontra med en politianmeldelse, der i en ligeså »dyb, uegennyttig omsorg« for entreprenører og andet godtfolk på øen, forlanger alt gravearbejde på øen indstillet: For tænk nu, hvis Tønder Kommune rammer en »nazi-mine«, når de graver i Lakolk, eller Naturstyrelsen uforvarent udløser en fare for en krig, ved at banke en pæl i sandet?
Det skriver forskellige medier om. (se nederst på siden)
Efter et pludseligt fiskeforbud begrundet med 80 år gamle sprængstoffer ved Vadehavet, har Rømø Fiskeriforening nu iværksat et modangreb af de helt store. Hvis hesterejefiskerne skal holdes i havn på grund af »sprængfarlige miner«, må kommunen og Naturstyrelsen omgående smide skovlene på land. Det er nemlig »ren russisk roulette« at banke pæle i stranden og grave i Lakolk, lyder det nu med »jysk lune og juridisk alvor« fra de lokale fiskere.
Der hersker i øjeblikket en rørende, grænsende til det en næsten medfølende omsorg for de danske hesterejefiskeres ve og vel på Rømø.
Efter et »kærligt tip« fra Danmarks Naturfredningsforening blev Beredskabsstyrelsen i slutningen af maj, mindet om en gammel bekendtgørelse fra 2005 – med tråde tilbage til 1984. Konklusion: Det er simpelthen for farligt at fiske med bomtrawl ved Vadehavet, da havbunden kan vrimle med ueksploderede miner fra Anden Verdenskrig.
Forbuddet risikerer at blive dødsstødet for det traditionsrige fiskeri på øen, på trods af, at der er blevet trawlet uafbrudt i området i årtier. Formanden for Rømø Fiskeriforening, den 52-årige Pau Schramm, har fisket i området, siden han var otte år, og har i sine generationer kun hørt om én enkelt mine for 30 år siden.
»Jeg synes, det er rørende, at de er bekymrede for vores sikkerhed. Men det er ganske ufarligt, så de behøver ikke være utrygge over det,« konstaterede Pau Schramm tørt over for DR, da forbuddet ramte.
Hvis havet eksploderer, gør stranden også
Men når myndighederne nu insisterer på, at Rømø reelt er en tikkende bombe, må logikken naturligvis gælde hele vejen rundt. Hvis en trawler kan udløse ragnarok til søs, må en gravemaskine kunne gøre det samme på land.
Derfor har Rømø Fiskeriforening nu, med et tilsvarene »kærligt tip og hensyntagen« taget konsekvensen og politianmeldt både Naturstyrelsen og Tønder Kommune for at bringe feriegæster, bygningsarbejde og borgere i akut livsfare.
I politianmeldelsen anmodes Syd- og Sønderjyllands Politi om omgående at rykke ud med de store blå blink og udstede et straksforbud mod alt igangværende bygge-, anlægs- og gravearbejde på øen. Samtidig kræver fiskerne, at Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) øjeblikkeligt tilkaldes til at finkæmme jorden, før nogen overhovedet overvejer at køre en skovl igennem sandet igen.
Pælebankning midt i minefeltet?
Fiskeriforeningen minder i anmeldelsen om, at de uregistrerede miner fra krigens tid ikke kender forskel på »tørt land« og »vådt hav«. Alligevel render Naturstyrelsen rundt og banker pæle direkte ned i stranden, mens Tønder Kommune gladeligt graver løs i Lakolk side om side med flere private byggeprojekter – midt i det selvsamme historiske mineområde, som har lukket fiskeriet.
At hamre pæle i stranden og udføre tunge udgravninger uden en professionel militær screening betegner fiskeriforeningen i anmeldelsen som »fuldstændig uansvarligt« og en kilde til »akut sprængningsfare«.
Mens Beredskabsstyrelsen har lovet at politianmelde fiskere, der trodser forbuddet, sidder bolden nu hos Syd- og Sønderjyllands Politi. Det store spørgsmål på Rømø er nu, om betjentene skal pakke bødeblokken til kutterne – eller om de skal rykke ud med mine-dedektorer og spærrebånd til kommunens egne gravemaskiner, så de indfødte og turisterne ikke sprænges i stumper og stykker under den næste pælebankning.
Andre medier har tidligere skrevet følgende:
