For at oplyse erhvervet om udfaldet af klager, kan kunder fra september se statistik om de klager, der kommer på NaturErhvervstyrelsens afgørelser. Statistikken findes på Fødevareministeriets Klagecenters hjemmeside.
Af de godt 2.000 klager, som NaturErhvervstyrelsen modtog i 2013 og den første halvdel af i år fastholdt Fødevareministeriets Klagecenter omkring 57 procent af afgørelserne – afhængigt af hvilket område, der blev klaget på.
I godt 4 procent af klagesagerne ændrede klagecentret afgørelserne eller hjemsendte sagerne til fornyet behandling hos NaturErhvervstyrelsen. Omkring 34 procent af klagerne blev genoptaget af NaturErhvervstyrelsen på styrelsens eget initiativ.
NaturErhvervstyrelsen vil fremadrettet særligt have fokus på at nedbringe andelen af genoptagne sager.
Det er dog langt de færreste af NaturErhvervstyrelsens afgørelser, som landets landmænd, fiskere og styrelsens andre kunder vælger at klager over.
På området for direkte betalinger, som er styrelsens største målt på både afgørelser og klager, blev der i 2013 truffet omkring 9.000 afgørelser, der kunne klages over. Kunderne klagede over 3,5 procent af disse afgørelser, og samlet set blev halvanden procent af disse 9.000 afgørelser genoptaget af NaturErhvervstyrelsen.
Ønske om færre fejl
Den hyppigste årsag til de genoptagne sager er personlige fejl i sagsbehandlingen.
I omkring halvdelen af de sager, som bliver genoptaget, skyldes det sagsbehandlingsfejl. I resten af sagerne skyldes genoptagelserne, at der er kommet nye oplysninger i den enkelte sag, eller at praksis på området er ændret. Det kan være, at ansøgeren ikke har givet de nødvendige oplysninger, eller at EU har lagt en ny linje i forhold til bestemte områder, som først bliver kendt, efter at styrelsen har truffet en afgørelse.
Det er NaturErhvervstyrelsens forventning, at antallet af genoptagelser, på sigt kan nedbringes ved at forbedre sagsbehandlingsprocedurerne og sagsbehandlingsinstrukserne samt kompetenceudvikling. Styrelsen vil også have fokus rettet mod at forbedre vejledningsmaterialet til ansøgerne.
Endelig skal det bemærkes at styrelsen ved en målrettet indsats igennem det sidste års tid har reduceret antallet af udestående klagesager og reduceret sagsbehandlingstiderne markant. Denne indsats er medvirkende til, at sagsbehandlingsfejl, der klages over, vil blive konstateret og rettet op langt hurtigere, hvilket i sig selv styrker kvaliteten af sagsbehandlingen.
