Ni havneprojekter blev fornyeligt udvalgt til EU tilskud, heriblandt Thorupstrand, som fik tildelt penge til opførelse af et kombineret fiskepakhus med kold kølekæde.
Der er nu mulighed for at lave, det der skal til i et moderne fiskeri, at håndtere de friskfangede fisk til sortering, rensning og pakning. Fisken landes og kommer ind for at blive renset, fileteret og pakket til auktion eller direkte ud til detailhandlen, for i sidste ende at lande på tallerknen ved forbrugerne.
Millionerne fra Erhvervsstyrelsen dækker knap halvdelen af de 23 millioner kroner, som der er budgeret med til et nyt fiskepakhus. Thorupfiskerne har allerede fået tilskud på andre ti millioner kroner fra henholdsvis Realdania og A.P. Møllers Støttefond og skal derfor selv ud og hente de resterende tre mio. kroner.
Man forventer at gå i gang med byggeriet snarest og hvis alt klapper, som det skal skulle det nye fiskepakhus gerne stå klar i slutningen af 2013.
Kilde: Dr.p4.Nord
FiskerForum.com