Øget fokus på den invasive signalkrebs har betydet, at flere og flere er begyndt at fiske krebsene op af vandet. Men det gavner ikke naturen og kan potentielt medvirke til at signalkrebsen spredes yderligere, siger man i Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at ophæve forsøgsordningen for erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs, der har været gældende i 2018 og 2019. Det er derfor ikke længere lovligt at sælge levende signalkrebs.
Den invasive krebs
Signalkrebsen kan kendes fra den hjemmehørende flodkrebs ved at den har et hvid markering på kloen. Den blev indført til Danmark i 1970’erne og findes nu i store dele af Danmark, hvor den spredes hurtigt og vokser i antal.
Signalkrebsen er et problem for dansk natur, fordi den udkonkurrerer vores hjemmehørende europæiske flodkrebs, og er tilmed større og lever i større tætheder end europæisk flodkrebs. Signalkrebs kan derfor i høj grad påvirke vandløbets dyr og planter og ændre den fysiske udformning på et vandløb eller en sø.
Indtil nu har mange danskerne derfor fisket krebsen, for dermed at holde bestanden nede, men nye undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri har kan begrænse udbredelsen af den invasive art.
Gør mere skade end gavn
Forsøg i Alling å har vist, at bestanden af signalkrebs har været stigende på trods af vedvarende fiskeri igennem de sidste 10 år. Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store dominerende individer, imens de mindre individer der lades tilbage, som efterfølgende kan drage fordel af den reducerede konkurrence.
Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning. Det ses derimod ofte at opfiskning kan bidrage til en øget spredning af signalkrebs. Selvom at folk har gode initiationer og ikke ønsker at sprede signalkrebsen kan det alligevel føre til en øget spredning.
Fiskeri til eget forbrug er fortsat lovligt
Det er lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske på arealet. Ved fiskeri med ruser kræver det, at man har et gyldigt fritidsfiskertegn, og at man overholder afstandskravet på 100 m imellem ruserne.
Signalkrebs må desuden kun transporteres i sluttede beholdere med låg, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives. Det er derfor ikke lovligt at have krebsene gående i en periode indtil de aflives, idet dette vil blive betragtet som hold.
Fiskeri af signalkrebs skal derfor ikke ses som et initiativ til beskyttelse af naturen, og hvis man ønsker at fiske signalkrebs for fornøjelsens skyld, skal det ske med stor opmærksomhed på, at de ikke kan undslippe.