Fiskeri og landbrug fylder meget i nogle miljøorganisationers hav-udmeldinger, mens spildevand, kloakoverløb og forbrugsbaserede udledninger fylder noget mindre. FiskerForum ser nærmere på prioriteringerne, og vi stiller spørgsmål til balancen.
Miljøorganisationerne har de seneste år været blandt de mest markante aktører i debatten om havmiljøet. Organisationerne har især haft fokus på bundtrawl og fiskeriets påvirkning af havbunden og har gentagne gange efterlyst større trawlfri områder og strengere beskyttelse af sårbare havområder.
Samtidig har disse organisationer også været en tydelig stemme i kritikken af landbrugets kvælstofudledninger, som forbindes med iltsvind og forringet naturtilstand i de danske farvande.
Men i dele af fiskeri- og landbrugserhvervet vokser et spørgsmål: Er havmiljødebatten ved at blive for snæver – og risikerer andre væsentlige forureningskilder at glide i baggrunden?
Disse organisationer prioriterer bundtrawl højt
Der er ingen tvivl om, at bundtrawl er et af miljø-organisationernes hovedtemaer.
Organisationen fremhæver bundtrawl som en belastning for havbund, biodiversitet og marine habitater og har presset på for, at større dele af de danske farvande udlægges som trawlfri områder.
Bundtrawl er dermed ikke blot en del af disses havpolitik – det er en af de dagsordener, de oftest forbindes med i offentligheden.
Kvælstof er en hovedforklaring på iltsvind
Kvælstofudledning fra landbruget er samtidig en af de mest »veldokumenterede presfaktorer« på danske farvande.
Iltsvind, algeopblomstring og dårlig naturtilstand bliver ofte forklaret gennem netop kvælstof- og fosforbelastning – og det er et område, hvor myndigheder, forskere og miljøorganisationer har haft massivt fokus.
At miljøorganisationerne kritiserer kvælstofudledninger, er derfor ikke overraskende. Kritikken ligger i forlængelse af bredere faglige vurderinger.
Organisationernes bestyrelser rummer som regel både forskere og erhvervsprofiler
Organisationerne oplyser offentligt, hvem der sidder i deres bestyrelser, som oftest består af en blanding af, reelle eksperter, og desværre er alt for stor andel selvbestaltede eksperter:
- erhvervsledere og bestyrelsesprofiler
- eksperter i bæredygtighed
- forskere fra universiteter
- tidligere politikere m.fl.
Havmiljøet handler også om spildevand og overløb
Kritikken fra dele af erhvervet handler ikke om, at bundtrawl og kvælstof ikke er relevante emner.
Kritikken handler i højere grad om proportioner.
For mens bundtrawl og kvælstof fylder meget i havmiljødebatten, oplever mange, at emner som:
- kloakoverløb
- spildevandsudledninger
- byernes forurening
- mikroplast og forbrug
- industriforurening
fylder markant mindre – både i den offentlige debat og i de politiske krav, som fylder mest i mediebilledet.
Det kan i praksis skabe et billede af, at fiskeri og landbrug er de dominerende syndere, mens andre væsentlige belastninger får mindre opmærksomhed – selv om de også påvirker havmiljøet direkte.
Risiko for en ensidig »skyld-debat«
Fiskeri og landbrug er i forvejen to erhverv, som ofte står i centrum for miljødebatten.
Derfor er der også en risiko for, at havmiljødebatten udvikler sig til en debat, hvor:
- fiskeriet primært forbindes med bundpåvirkning
- landbruget primært forbindes med kvælstof
- mens andre udledningskilder bliver mere perifere
Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at nogen »skjuler« noget – men det kan være en konsekvens af, at visse emner er lettere at kommunikere, lettere at politisere og ofte har større gennemslag, landbrug og fiskeri lam man se med det blotte øje, hvor andre faktorer er sværere at få øje på
Hvem sætter dagsordenen – og hvem får regningen?
I fiskeriet og landbruget bliver konsekvensen mærkbar:
- flere restriktioner
- større regulering
- øget pres på erhvervsudøvelsen
Samtidig kan en skæv debat betyde, at andre miljøindsatser – eksempelvis modernisering af spildevandsinfrastruktur, færre overløb og strengere krav til kommunale udledninger – ikke får samme »politiske hastighed«.
Spørgsmål miljøorganisationerne bør svare på
- Har I en samlet prioritering af, hvilke presfaktorer der belaster havmiljøet mest – og kan den offentliggøres?
- Hvorfor fylder spildevand og kloakoverløb relativt mindre i jeres kampagner sammenlignet med bundtrawl og kvælstof?
- Hvordan arbejder I konkret politisk for at stramme reglerne for overløb og spildevand – og hvor højt prioriteres det?
- Har jeres bestyrelser indflydelse på, hvilke emner I prioriterer i kampagner og pressearbejde?
- Hvordan arbejder I med at sikre balance i havmiljødebatten, så flere belastningskilder får samme opmærksomhed?
Havmiljøet kræver bredere ansvar – og mere helhed
Der er ingen tvivl om, at både fiskeri og landbrug påvirker havmiljøet, men er marginale i forhold til de reelle problemer derude. Men der er også andre væsentlige presfaktorer, som kan drukne i debatten.
Hvis målet er et sundt hav, kræver det en bredere og mere konsekvent samtale om:
- havmiljøets samlede belastning
- byernes og industriens rolle
- forbrugernes ansvar
- og hvor miljøindsatsen giver mest effekt pr. krone og pr. regulering
For fiskeriet og landbruget er det afgørende, at havmiljø-politikken ikke udvikler sig til en debat, hvor man altid begynder med de samme erhverv – mens andre udledninger forbliver en sekundær diskussion.
Og når alt dette er sagt, bør den almindelige dansker måske også stille sig selv et helt grundlæggende spørgsmål: Hmmm – er det virkelig her, mine penge skal bruges, hvis resultatet i sidste ende bliver, at vi lukker eller afvikler to af Danmarks største fødevareerhverv?
Hvor bliver fødevaresikkerheden af i den debat?
Det er et spørgsmål, som stort set ingen af de organisationer, der i dag dominerer miljødebatten, for alvor tager stilling til.
.
