Miljøministerens »trawlfri« rap-sang viser et svigt af dansk fiskeri

Trods en efterfølgende beklagelse på TV og i forskellige medier, så er det svært helt at tro på en »stor-smilende« Miljøminister Magnus Heunicke (S), der ellers bedyrer, at sangen mere var ment som et humoristisk indslag ved Naturmødet i Hirtshals, hvor ministeren optrådte med en selvkomponeret rap-tekst, end en hån mod fiskerne, i deres egen højborg.

En sang der indledningsvis blev introduceret med ordene, »Vores rigtig gode venner i fiskeriet har i årtier ødelagt det danske hav, med bundtrawl.« og som senere beder publikum stemme i, »når jeg siger trawl, så siger i fri.. trawl-fri – trawl-fri«.

En ung fisker fra Hirtshals, Jeppe Kjærsgaard Christensen, der ejer konsumtrawleren L 415 »Rosa-Gry«, er ellers vant til sort humor og en masse røg med en hård og til tider meget direkte tone, kollegaerne imellem. Han står dog af på denne sang, der efter hans mening, har en tekst, der mere minder om et personligt angreb på fiskeriet end et humoristisk indslag på en ellers munter aften i Hirtshals.

Hvad tænker en ung fisker
Jeppe Kjærsgaard Christensen er 33 år og fisker fra Hirtshals. Han er gift, har to børn og har konsumtrawleren »Rosa-Gry«. Det er et arbejdsliv med store forpligtelser – både familiære og økonomiske – og et fartøj, som kræver konstant vedligeholdelse, så redskaber og udstyr altid er toptrimmet, inden kursen igen sættes mod havet.

Da Jeppe en aften hjemme så klippet fra Naturmødet, hvor miljøminister Magnus Heunicke optrådte med sin trawlkritiske rap, blev det straks bemærket af hans kone. Det var hans ansigtsudtryk, der afslørede det – en blanding af vantro og skuffelse.

»Det var næsten flovt at se på,« fortæller han til FiskerForum.dk. »At en dansk miljøminister fra Øst-danmark – uden nogen reel indsigt i vores erhverv – kan optræde så useriøst og nedgørende over for os fiskere i vores egen by. Det vidner om en total mangel på respekt og fingerspidsfornemmelse.«

Jeppe Kjærsgaard Christensen er fjerde generations-fisker i familien og efter 7 års fiskeri med faderen på »Stormy« tog han opgaven over med konsumtrawleren »Rosa-Gry«, opkaldt efter sine to piger. En livsstil der ville være svært at leve foruden, hvorfor den 34-årige fisker også er stærkt engageret i fiskeriproblematikken netop nu, hvor stregerne til fremtidens fiskeri i øjeblikket bliver slået og diskuteret på Christiansborg.

Selv omtaler Jeppe Kjærsgaard Christensen sig med et smil som »fiskeriekspert« – en titel han bruger med et glimt i øjet, som en stikpille til de mange repræsentanter fra miljøorganisationerne, der ofte udtaler sig som eksperter på fiskeriområdet uden at have den praktiske erfaring eller den grundlæggende viden, der følger med et liv på havet.

Han understreger overfor FiskerForum.dk, hvor vigtigt det er at lytte til erfaringen – den, der går i arv fra generation til generation. Som han siger: »Det er noget, vi faktisk kan lære af.«

Jeppe fortæller om sin bedstefar, der under Anden Verdenskrig i tre år var forhindret i at fiske i Nordsøen på grund af krigshandlingerne. Da krigen endelig sluttede, og fiskeriet kunne genoptages, forventede man, at havet ville bugne af fisk, fordi der i flere år ikke havde været trawlet. Men virkeligheden var en anden – der var næsten ingen fisk. Faktisk gik der næsten et år, hvor man målrettet trawlede på de velkendte fiskepladser, før fangsterne nåede samme niveau som før krigen.

»Det viser, at det ikke nødvendigvis er trawlfiskeriet, der er problemet – det er langt mere komplekst end som så,« siger han.

Et viden, som forhandlerne om fremtidens fiskeri, kunne have gavn af, når de rød / grønne politikere, fremturer med deres ønske om store sammenhængende trawl-fri områder af den danske havbund. Lykkedes det, så er det en fuldstændig lukning af trawlfiskeriet her, ikke med det ønskede resultat – næsten tværtimod, så vil disse områder henligger øde og forladte, uden liv og spirende biodiversitet og et havmiljø i bedring.

De rød-grønne politikere og miljøorganisationer, der ofte hævder at vide bedst, når det kommer til fiskeri og havmiljø, deler sjældent de samme bekymringer som en ung fisker i Danmark. For ham handler det ikke om politiske principper, men om en daglig kamp for at sikre sin families fremtid – og nætterne kan være lange og søvnløse med tankerne kredsende om, hvorvidt man er købt eller solgt.

Efter lange dage på havet, præget af savn og hårdt arbejde, slutter dagen ikke ved kajen. Der venter timer med reparationer af redskaber, klargøring af trawl og udstyr samt det uundgåelige papirarbejde – alt sammen i en hverdag præget af regler, forordninger og usikkerhed. Intet er givet, og ingen ved, hvordan næste dag ser ud.

Fiskerens liv er omdrejningspunkt for et større kredsløb. Hans arbejde holder hjulene i gang – fra smede og elektrikere til auktioner, isværker og de lokale købmænd, der leverer forsyninger til de mange fisketure i løbet af året. Samtidig er fiskeriet med til at bevare liv i havnene og bidrager til kystturismen. Også de mindre fiskere, der bruger garn, ruser og tejner, er afhængige af, at der er tilstrækkeligt med fisk i havet – for ellers kan det ikke økonomisk betale sig for fisketransportørerne at afhente fangsterne og bringe dem videre til auktionerne i de større vest- og nordjyske havne.

Som fiskeskipper Jeppe Kjærsgaard Christensen siger det klart: Hvis trawlfiskeriet forsvinder fra dansk fiskeri, risikerer vi i realiteten at nedlægge hele erhvervet. Tilbage vil kun være en håndfuld små joller, som måske kan overleve – men det brede, kommercielle fiskeri vil være væk.