Ifølge eksperter har Miljøstyrelsen blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer til Agersø Sund ved Stigsnæs på sjælland. Det har kaldt på kraftig kritik fra oppositionens side og nu kaldes miljø-ministeren Magnus Heunicke (S) i samråd.
Sagen drejer sig om RGS Nordics renseanlæg ved Stigsnæs, der ligger syd for Skælskør. Virksomheden har i flere år modtaget millioner af liter forurenet og kemikalieholdigt spildevand fra den norske olieindustri. Efter en behandling på renseanlægget ved Stigsnæs, pumpes det fortyndede spildevand direkte ud i Agersø Sund.
Det har fået både SF og Enhedslisten til at kræve miljøminister Magnus Heunicke i samråd, efter Slagelse Kommune i første omgang har meldt ud, at man ville forny renseanlæggets miljøgodkendelse. Det ville gøre det legitimt og lovligt for RGS Nordics at udlede de miljøfarlige stoffer i havet.
Men DR har fået indblik i en række dokumenter og præsenteret dem for to eksperter i miljølovgivning. Ifølge dem står det klart, at udledningerne er ulovlige.
På den baggrund vil formanden for Slagelse Kommunes Klima- og Miljøudvalg, Jørgen Grüner, have beslutningen udskudt og derefter få nogle advokater til at vurdere, om Miljøstyrelsen’s vejledning i virkeligheden har vildledt istedet for vejledt i sagen om udledningen af spildevandet.
Miljøstyrelsen er ude med svar på tiltale
Som svar på kritik af blandingszoner og import af spildevand af både Miljøstyrelsens afgørelse om import af spildevand samt vejledningen om blandingszoner. Så hviler disse på grundige vurderinger. Men styrelsen skriver videre i kommentar, at man fortsætter dialogen og lytter til synspunkterne i de to sager.
Det sker på baggrund af DR Nydernes historie, der rejser kritik af Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne om udledning af spildevand til blandingszoner. Derudover får styrelsen kritik for at godkende import af olieholdigt spildevand til behandling på RGS Nordics affaldsbehandlingsanlæg i Danmark.
Både Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende import af spildevand samt vejledningen om blandingszoner, hviler på grundige tekniske og juridiske vurderinger, og Miljøstyrelsen lytter til de synspunkter, der er og fortsætter dialogen om begge sager.
Det nærmere grundlag for udarbejdelsen af vejledningen vedrørende blandingszoner samt grundlaget for tilladelsen til import af spildevand – herunder sagens endelige notat – findes nedenfor.
Importtilladelser til RGS Nordic
I forbindelse med sagsbehandlingen af nogle anmeldelser om import af olieholdigt spildevand til behandling på RGS Nordics affaldsbehandlingsanlæg i Danmark, har det, på grund af den lave oliemængde, der kan nyttiggøres, givet anledning til tvivl om, hvorvidt der var tale om import til nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Hvorvidt der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse, har betydning, fordi affald til bortskaffelse som udgangspunkt er forbudt, hvorimod en import til nyttiggørelse ikke er omfattet af dette forbud.
Der er eksempelvis tale om nyttiggørelse i de tilfælde, hvor affald erstatter brugen af andre ressourcer og dermed indgår i et cirkulært forløb.
Da EU-reglerne ikke klart angiver, hvornår der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse, har Miljøstyrelsen som kompetent myndighed skulle foretage en både teknisk og juridisk vurdering i den konkrete sag.
Summarisk kan sagsforløbet gengives sådan:
- Miljøstyrelsen har forespurgt Kammeradvokaten ift. hvilke kriterier styrelsen kunne inddrage i sin vurdering af spørgsmålet om nyttiggørelse eller bortskaffelse.
- Miljøstyrelsen har, på baggrund af de af Kammeradvokaten udledte kriterier, stillet en række spørgsmål til RGS Nordic.
- Miljøstyrelsen har stillet en række spørgsmål til Slagelse Kommune som tilsynsmyndighed for RGS Nordic.
- Miljøstyrelsen har bedt Kammeradvokaten komme med overordnede bemærkninger til styrelsens foreløbige vurdering.
- Miljøstyrelsen har herefter udarbejdet sin endelige vurdering af sagen.
Miljøstyrelsens endelige vurdering kan læses i notat af 18. august 2022, som kan findes her.
Kontorchef i Miljøstyrelsen, Nina Espegård Hassel siger i en kommentar. »Miljøstyrelsen har bedt Kammeradvokaten om juridisk input til at udarbejde nogle kriterier, som vi kan bruge i vores vurdering af, om der tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse. Selve vurderingen af, om der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse ligger hos Miljøstyrelsen, og hviler både på et juridisk og et teknisk grundlag. Kort sagt – i den konkrete sag er det Miljøstyrelsen, der som faglig myndighed skal træffe afgørelsen.«
Vejledning til udledning af spildevand til blandingszoner
Reglerne om udpegning af blandingszoner ved udledninger af spildevand til vandmiljøet er fastsat af EU med direktiv om miljøkvalitetskrav og er omsat til dansk lovgivning med bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer. En blandingszone er et område omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af et eller flere forurenende stoffer må overskride de fastsatte miljøkvalitetskrav.
Reglerne fastsætter betingelser for, hvordan udledning af spildevand med indhold af forurenende stoffer kan ske. Relevante miljøkvalitetskrav må kun overskrides inden for en blandingszone, hvis det ikke påvirker overholdelsen af kravene i den øvrige del af vandområdet. Det er også et krav at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses mest muligt gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi, og det skal sikres, at udstrækningen af blandingszonen i fremtiden mindskes. Det er omvendt ikke en betingelse for at udpege en blandingszone, at miljøkvalitetskrav for pågældende stoffer er overholdt i vandområdet i forvejen.
Udgangspunktet for Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne i sager om udpegning af en blandingszone er, at miljøpåvirkningen af et overfladevandområde med stor sikkerhed skal kunne karakteriseres som ubetydelig, og at dette er muligt, når det ved beregning kan dokumenteres, at forøgelsen af koncentrationen af et stof ved blandingszonens kant ikke vil overstige fem procent af miljøkvalitetskravet for dette stof. En sådan forøgelse af koncentrationen af stoffet vil for flere relevante stoffer i praksis være på eller under detektionsgrænsen ved analyse for stoffet. Det vil sige, at koncentrationsforøgelsen kun meget vanskeligt vil kunne måles om overhovedet.
Nabotjek af andre landes fortolkning af regler om blandingszoner
Danske retningslinjer for udpegning af blandingszoner blev i 2020 sammenholdt med EU-retningslinjer og med resultater af en undersøgelse af blandingszoner i en række andre sammenlignelige EU-lande foretaget i 2016, et såkaldt nabotjek. Et nabotjek, der vil kunne detaljeres yderligere. De danske retningslinjer for blandingszoner i kystvande var generelt restriktive og blev herpå lempet lidt for at være mere på linje med EU-retningslinjerne.
Kontorchef i Miljøstyrelsen, Jane Hansen siger ligeledes, »Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne om blandingszoner bygger på en grundig teknisk og juridisk vurdering. Vi er af den opfattelse, at den vejledning, styrelsen har udarbejdet er i overensstemmelse med både EU-retten og dansk ret. Kravene til virksomhedernes udledning og blandingszoner strammes løbende eftersom virksomhederne skal bruge den nyeste og bedste tilgængelige rensningsteknologi.«
