Straksregulering nr. 14 – 2022 handler om midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2243.
I perioden fra og med lørdag den 10. december 2022 til og med fredag den 30. december 2022 er det forbudt at fiske indenfor et område i Skagerrak, der afgrænses af
Følgende geodætiske linjer mellem punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
- 58° 04’0 N 010° 05’2 Ø
- 58° 06’6 N 010° 18’4 Ø
- 57° 58’6 N 010° 25’5 Ø
- 57° 57’3 N 010° 17’9 Ø
- 58° 01’7 N 010° 13’9 Ø
- 58° 00’3 N 010° 08’0 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslinge-skraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1373 af 30. september 2022 om regulering af fiskeriet og træder i kraft med virkning fra den 10. december 2022 og gælder til og med den 30. december 2022.












', kan sektoren skabe op mod 22 millioner job globalt frem mod 2050. foto: Harnesing the waters](https://fiskerforum.dk/wp-content/uploads/Harnessing-the-waters-worldbank-150x150.jpg)







