Direktør Anne Mette Bæk fra Marine Ingredients (MID) spørger i sit debatindlæg på Altinget.dk, »hvor er beregningerne på den globale klimaeffekt af en dansk CO2-afgift?«
En afgift, der kan ende med at lukke danske fabrikker.
Anne Mette Bæk ser derfor ingen fornuftig begrundelse i en dansk Co2-afgift. »Det vil på ingen måde mindske den samlede udledning, hvis produktionen bare flytter til udlandet,« skriver hun videre.
I debat-indlægget gør hun opmærksom på, at EU i 2005 skrev verdenshistorie med etableringen af det første sammenhængende system for handel med CO2-kvoter. Et system der i dag er det mest omfattende system til nedbringelse af industriens udledninger af Co2.
Med en pris på ca. 700 kroner pr. tons, lægger dette et direkte og meget kraftigt pres på industrien for yderligere at reducere Co2-udledningerne. Hvilket netop er en af de helt store fordele ved, at EU harmoniserede kvotesystemet, påpeger den danske MID direktør i indlægget.
Man undgår således, at emissioner der spares ved nedgang i produktionen i ét land, ike blot bliver til øgede emissioner i et andet land. For emissionerne skelner som bekendt ikke til om de udledes i det ene eller andet land.
Marginalpris i EU
Ekspertgruppen for grøn skattereform slår fast, »at set fra et europæisk udgangspunkt vil de billigst mulige reduktioner opnås ved en ens marginalpris på udledninger i alle EU-lande, hvilket vil indebære et fradrag i den nationale afgift for kvotevirksomhederne svarende til kvoteprisen«.
Alligevel anbefales i alle tre fremlagte modeller en dansk CO2-afgift for de virksomheder, der allerede er omfattet af det fælles CO2-kvotesystem.
Eksperterne forklarer, at Danmark både vil være mere ambitiøse end EU, og at flere af de kvoteomfattede virksomheder får gratiskvoter.
Det er ud fra et klimamæssigt perspektiv kun meningsfyldt at mindske udledningen, hvis det ikke sker via produktionsnedgang. Danmark kunne også lukke al tung industri i morgen og bryste sig af det danske CO2-regnskab. Det betyder bare ikke noget for klimaet. Det betyder til gengæld meget for danske arbejds-pladser.
Anne Mette Bæk kommer herefter i sit debatindlæg på Altinget.dk ind på argumentet omkring gratiskvoter. »Det er rigtigt, at nogle virksomheder i dag får gratiskvoter, men mange gør ikke. Og det er urimeligt overfor den enkelte virksomhed at lave så grov en gennemsnitsbetragtning.«
Desuden har EU med sin »Fit for 55-plan« bebudet en gennemgang af hvilke sektorer, der fremover skal have gratiskvoter. Alle forventer, at »Fit for 55« vil nedbringe gratiskvoterne markant.
Ekspertgruppen anerkender, at CO2-kvotesystemet sikrer store CO2-besparelser og forventer en besparelse på en million tons CO2 alene på grund af kvote-prisstigninger. I det regnestykke anvendes en kvotepris i 2030 på 750 kroner.
Det svarer til en stigning på tre procent fra februars højdespringer på 727 kroner/tons og cirka ti procent fra prisen på 678 i skrivende stund. Det må siges at være i den meget konservative ende.
MID Direktøren mener derfor CO2-afgift truer danske fabrikker
Co2-kvotemarkedet har vist sig at være meget svært at forudsige, og derfor burde eksperterne have regnet på et scenarie, hvor man tager højde for højere kvotepriser. For, som Anne Mette Bæk spørger, »hvor høj en dansk sær-afgift kan man opkræve i et scenarie, hvor CO2-kvoteprisen i 2030 er 1000 i stedet for 750?«
Samtidig advarer Anne Mette Bæk i sit indlæg om, at en dansk Co2-afgift der ikke tager højde for EU’s kvotepriser, vil risikere at lukke fabrikker i Danmark.
Vi bakker selvfølgelig som branche fuldt op om behovet for at reducere emissionerne, og vi vil meget gerne bidrage. Men vi må sikre, at patienten ikke dør, selvom operationen er vellykket, skriver hun videre.
Hun foreslår derfor konkret, at man kigger mod vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland, hvor man har valgt at undtage de kvotebelagte virksomheder for CO2-afgifter.
Ligeledes peger MID direktøren på, at de danske fiskemelsfabrikker i dag køber mere end en tredjedel af de fisk, der fanges af danske fiskere, samt store mængder restprodukter fra fiskeindustrien, der omdannes til værdifulde foderingredienser og som desuden understøtter den cirkulære økonomi. Dette indbringer Danmark fire milliarder kroner årligt i eksportindtægter og sikrer meget vigtige arbejdspladser i afsides områder af Danmark.
De øgede afgifter, kan også få den negative virkning, at de hindrer energirenoveringer. Noget som danske fabrikker miljømæssigt er langt foran konkurrenterne med i EU. Fiskemelsfabrikkerne er allerede i fuld gang med at omlægge til mindre udledende produktion. Men stillet overfor Co2-afgifter, bliver disse store og dyre omlægninger sat i bero og man spænder derfor direkte ben for fornuftige tiltag på område.
Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jævnfør gruppefritagelses-ordningens artikel et, stykke tre litra a.
Anne Mette Bæk skriver til slut, at fabrikkerne står i en meget vanskelig situation – nærmest en »loose/loose« situation, hvor det kræver en aktiv politisk stillingtagen til, om vi i Danmark fortsat skal have en bæredygtig fiskerisektor og en globalt førende fiskemels-industri.
Kilde: Altinget debat Anne Mette Bæk MID
