Spørgsmålet er udløst efter en udtalelse fra fiskeriminister Rasmus Prehn (S) om, at der ikke findes nyere undersøgelser af skarvens prædation..
Nej hr. minister – men kig istedet bagud og læs så de i hobetal af videnskabelige afhandlinger og rapporter der side op og side ned beskriver problemerne med skarven – problemerne er ikke blevet mindre de seneste 10 år. Det er ikke ukendt viden og ja – vi har tilstrækkeligt med dokumentation for skarvens prædation og ædelyst – så stop med flere møder og den megen snak – fiskerne efterlyser handling nu.
Det er nærmest en frækhed overfor det erhverv og ressort område, som vores fiskeriminister Rasmus Prehn (S) er sat til at varetage, igen at skyde problemerne med skarven til hjørne med påstanden om, at vi mangler nyere viden på dette område.
Men han gør selvfølgelig blot det, som mange af hans forgængere også havde for vane, når noget ubehageligt kom for tæt på. Så bestilte man blot en ny rapport eller en ny undersøgelse, der meget belejligt kunne trække den ubehagelige beslutning ud. Når så rapporten eller undersøgelsen endelig kom, så var alt formentlig lykkeligt glemt og der havde sikkert også været både Folketingsvalg og sikkert også udpeget en ny minister, der så kunne sidde tilbage med ansvaret.. Sådan har man behandlet afgørelsen om skarvens skæbne, igennem årtier nu.
Åbne breve og vedholdende kritik
I et sidste desperat forsøg på at nå ind til vores socialdemokratiske fiskeriminister, der behændigt har lagt sig i slipstrømmen af grønne beslutninger og anbefalinger fra miljøorganisationerne. »BevarMigVel-organisationer« der helst vil nedlægge al animalsk produktion i Danmark. Hvor man som minister behageligt kan læne sig tilbage på den grønne sky og lade andre, helt uden for erhvervet og fiskeriet, langsomt kvæle dét, som ellers kunne give danskerne både bæredygtige og protein-rige fødevarer på middagsbordet.
Formanden for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch, er heller ikke særligt imponeret over fiskeriministerens udmelding, om at der ikke findes nyere undersøgelser af skarvens prædation. Lokalforeningsformanden har derfor sendt et brev til Miljø- og Fødevareudvalget samt til fiskeriminister Rasmus Prehn (S).
I brevet, som er gengivet i hele sin ordlyd på Fiskeritidende, skriver Allan Buch blandt andet følgende. »Vi fiskere har fået kraftige beskæringer i fiskeriet i de indre danske farvande. Men med det store fokus, der er på at begrænse fiskekvoterne, undrer det mig virkelig meget, at ministeren ikke har et nogenlunde overblik over de faktorer, der har betydning for genopbygningen af torskebestandene i Kattegat og den vestlige Østersø. Det forekommer mig ubegribeligt, at regeringen ikke har undersøgt, hvordan de biologiske forhold hænger sammen, og at man blot forsøger at løse »den ulykkelige situation« ved at beskære og lukke fiskeriet.«
Formanden for Bælternes Fiskeriforening slutter brevet af med, at han selv er bundgarnsfisker, og at han som flere andre fiskere, netop nu oplever meget store årgange af småtorsk. Hovedårsagen til at disse store årgange ikke slår igennem i fiskebestandene og dermed giver øget fiskerimuligheder, skal efter formandens mening tilskrives skarvens prædation.
Simpel udregning over hvad skarven sætter indenbords af torsk
Tal taget fra tidligere kendte danske og tyske undersøgelser, der iflg. Allan Buch viser, at skarven i Østersø området årligt æder ca. 60 mio. torsk. Det giver, efter Allan Buch’s egne udregninger, et tal på 20 mio småtorsk, alene for den Vestlige Østersø. Kunne disse 20 mio. småtorsk overleve til en størrelse på omkring 3 kg, ville dette give et torskefiskeri på op til 60.000 tons torsk, fortsætter formanden sin udregning, som han udemærket godt er klar over, ikke helt overholde den videnskabelige regnepraksis. Men det vækker alligevel stof til eftertanke og burde være en opgave for ministeriets egne matematiske genier, til at efterprøve dette resultat.
