Tre norske fartøjer er i fuld gang med loddefiskeriet ved Island. Der er indtil videre fanget små 1400 tons og der er meldt om varierende fangstforhold.
Fartøjer som har været på felterne, fortæller at lodden står meget dybt i øjeblikket, men at vejrforholdene er tålelige, skriver det norske Sildelaget.no.
Ovenpå den rimelige gode start, forventes det at flere fartøjer sætter kursen mod området de næste par dage.
Der er fuldmåne i starten af næste uge og uden at kunne stole på månens indvirkning på fangsterne, håber man dog på lidt bedre fangstforhold.
Fartøjer som har ligget på pladsen nogle dage, beretter om flere og flere lodder, siger salgsleder Odd Frederik Andersen fra Norges Sildeslag til Sildelaget.no.