Norsk forskning.no har i et interview med professor Else Nøst Hegseth ved Institut for Arktis og Marine Biologi ved Universitetet i Tromsø, været inde over hvorledes Phytoplankton kan overleve i de mørke vintermåneder i det arktiske havmiljø, for derefter at blomstre voldsomt op når lyset vender tilbage.
Denne opblomstring af plankton er selve livsnerven i økosystemet i de nordlige havområder, som Barentshavet. Plante planktonen udgør en ikke uvæsentlig fødekilde for dyreplankton og bunddyr, som igen bliver spist af fisk, fugle og andre havpattedyr.
Else Nøst Hegseth forsker i hvorledes denne plankton, overlever den mørke periode for at blive nærmest boostet til kolossale mængder, når solens stråler for magt.
Når lyset rigtigt bryder igennem og får magt i april – maj måned, eksploderer væksten af biomasse nærmest og danner millioner af encellede organismer. I kiselalgernes tilfælde er de omkranset af en gennemsigtig skal af silikat og denne lille livsform fylder ikke mere end der går fem organismer på en millimeter.
Når formeringen er i gang kan dette foregå ved celledeling eller ved alm. reproduktion. For at overleve skal de udover sollys have nitrat, fosfat og silikat. Disse livsvigtige næringsstoffer optager organismen igennem havvandet. Når denne algeopblomstring er over, omdannes nogle af algerne til algesporer som trækker sig sammen og får en tykkere silikat skal. Herefter bliver de uvirksomme og synker ned fra havoverfladen. Her klarer de sig igennem den mørke årstid, ved nærmest at gå i dvale.
De kan bedst sammenlignes med små glaskugler, som på grund af vægten synker til bunds og derefter ligger uvirksomme hen, siger Nøst Hegseth. Således kan de ligge i mange måneder eller år, indtil betingelserne er tilstede så ny spiring kan komme i gang.
Professor Nøst Hegseth har fået hentet prøver hjem fra havbunden, men har haft utroligt svært ved at finde disse sporer, som burde have ligget i prøverne. Man prøver nu at dyrke prøver hentet fra havbunden udfor Rijpfjorden på nordsiden af Nordaustlandet i stedet. Nordaustlandet er den største af øerne som udgør Svalbard.
Håbet er at der findes algesporer som kan blomstre, under de rigtige betingelser, og Nøst Hegseth er spændt på hvor mange og hvilke arter alger som findes.
