Af redaktionen FiskerForum.dk
Regeringen vil begrænse markedsføringen af usunde føde- og drikkevarer til børn og unge. Men en stærkere sundhedspolitik bør også gøre de gode alternativer synlige og tilgængelige. Fisk, skaldyr og velvalgte tangprodukter fortjener en plads i den politiske debat samt på tallerkenen.
Kommentar
Der er lagt op til nye regler for fødevarereklamer i folketingsåret 2026–27. Regeringens lovprogram varsler et forslag om at begrænse markedsføringen af usunde føde- og drikkevarer med det formål, at færre børn og unge bliver overvægtige. Forslaget er planlagt fremsat i anden halvdel af februar 2027. Det er dermed en politisk plan, som Folketinget skal tage stilling til.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard får her en oplagt mulighed for at tænke et skridt videre: Hvordan gør vi samtidig den sunde mad mere attraktiv?
For sundere madvaner kræver også, at børn og voksne ved, hvad de kan vælge, hvordan det tilberedes, og hvor de kan få det.
Havet leverer en del af svaret
Fisk og skaldyr bidrager med protein, og forskellige arter indeholder blandt andet D-vitamin, jod og selen. Fede fisk som sild, makrel, laks og ørred er desuden gode kilder til de langkædede omega-3-fedtsyrer. De officielle kostråd anbefaler voksne at spise 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk, og at variere mellem arterne. Fisk, skaldyr, muslinger og rogn tæller med. For børn mellem to og ti år er anbefalingen 175–275 gram om ugen.
Der findes altså allerede et fagligt grundlag for at give havets fødevarer større opmærksomhed.
Spørgsmålet er, hvordan kostrådene bliver til måltider. Her kunne regeringen supplere reklamebegrænsningerne med en positiv indsats: flere praktiske madkundskabsforløb med fisk, lette opskrifter til børnefamilier og større opmærksomhed på ernæringsmæssigt gode fiske- og skaldyrsretter i kantiner og offentlige køkkener.
En makrelmad har sjældent et reklamebudget, der kan konkurrere med de store snackmærker. Den kan godt bruge lidt politisk medvind.
Også tang kan indgå i en varieret kost og give nye smagsoplevelser. Men tang er ikke et ernæringsmæssigt sidestykke til fisk, og nogle arter har meget højt jodindhold eller indeholder uønskede stoffer. En indsats for tang skal derfor bygge på viden om arter, mængder og tilberedning samt myndighedernes særlige råd til blandt andre børn og gravide.
Det samme princip bør gælde hele indsatsen: Fremhæv konkrete produkter og måltider ud fra deres ernæring og tilberedning. Oprindelsen i havet er ikke alene et sundhedsstempel.
Lovprogrammet rummer også en modernisering af restaurationsloven, planlagt til anden halvdel af januar 2027. Den handler om enklere regler for blandt andet alkoholbevillinger, finansiering og lejlighedstilladelser. Det er en administrativ reform, ikke en kostreform.
Men den politiske samtale med restaurationsbranchen kunne med fordel også handle om, hvordan flere gæster får lyst til at vælge fisk og skaldyr. Gode råvarer skal følges af dygtig tilberedning, rimelige priser og tilbud, der er nemme at gå til.
Lidegaard bør derfor sætte en positiv dagsorden ved siden af forbuddet: Gør det sunde valg kendt, tilgængeligt og appetitligt.
Dansk fiskeri og fødevarevirksomhederne kan levere råvarerne. Politikerne kan hjælpe med at give dem en tydeligere plads i hverdagen. Det kommende folketingsår bør også give danskerne noget at sætte tænderne i.
Kilder:
