Det mener organisationen Our Fish, der her på tærsklen til Brexit, hvor Storbritannien muligvis får råderet over egne fiskefarvande, har undersøgt overholdelsen af landingsforpligtelsen hos vores EU-brødre i vest. Man har anmodet om aktindsigt ved The Marine Management Organisation) (red. den engelske Fiskeristyrelse) omkring landingsforpligtelsen i 2018, som har vist at der fra januar til november sidste år, ikke er landet så meget som en eneste torsk i kategorien undermåler eller uønskede torsk i denne periode, af de britiske eller skotske fiskere.
Organisationen skriver på deres hjemmeside, at det er på trods af myndighedernes forventninger om discard-landinger på omkring 7.500 tons undermålerfisk, som man på forhånd havde lagt ind som ekstra fisk, til at klare byrden for at lande ekstra »discar-fisk.«
Kasseringen eller udsmiddet fortsætter stort set ukontrolleret i fiskeriet over hele Storbritannien, med potentielt alvorlige konsekvenser for hele deres fiskerisektor. Undersøgelsen konkluderede samtidig, at Storbritannien og skotland ikke har indført tilstrækkelige kontrol til at håndhæve forbuddet mod genudsætning.
Man er klar over problemet og anerkender da også, at landingsforpligtelsen kræver væsentlige ændringer i fiskeripraksis og i overvågningen. Men dette har været kendt i adskillige år, helt tilbage fra 2013. I den mellemliggende tid har man kun siddet på hænderne, istedet for at have udviklet og forbedret teknologien, så man kunne hjælpe fiskerne med at være mere selektive i fangsten af fisken. Man kunne have udviklet kameraløsninger i fællesskab med de andre EU lande, så kontrollen kunne have virket mere effektiv.
Som det ser ud nu, går man ind i 2019 uforandret og med et stadigt udsmid af fisk.
Du kan læse lidt om baggrunden i artiklen i BBC News »EU fish discard ban Cannot be enforced without harming industry. (engelsk)