Havets natur udgjorde desværre ikke en særlig stor del af natur-og biodiversitetspakken, men vi kystfiskernes forening (FSK) håber man på, at miljøminister Lea Wermelin (S) i den barslede gennemgang af eksisterende lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet også vil se på de politikker, der påvirker havets biodiversitet i negativ retning.
For i en verden, der skriger på bæredygtige grønne løsninger og mere natur, virker det på kystfiskerforeningen himmelråbende gammeldags at bruge havet som losseplads og fjerne vigtig marin natur i form af sten og grus for at lave beton.
FSK mener derfor, at al dumpning af giftigt materiale på havet skal stoppes, og at råstofindvindingen skal reduceres betydeligt. Og at disse aktiviteter kun må foregå i områder, der ikke er sårbare eller vigtige for det samlede marine økosystem.
Mindre råstofindvinding og krav om genopretning
- Man bør stoppe sand-, sten- og grusindvinding i og omkring opvækstområder for fisk
- på gydepladser
- på fiskepladser
- Også ude på Jyske Rev – der ellers er et yndet område for råstofbranchen.
- Derudover bør der indføres et krav om, at store dele af den ødelagte natur skal genoprettes, når virksomhederne er færdige med at suge et område tomt.
Ligeledes vækker de planlagte energi-øer også bekymring hos kystfiskerne. For hvor skal materialet komme fra? Og vil man sikre sig, at de store mængder materiale, der skal bruges, indvindes bæredygtigt og langsigtet?
Stop – havet er ikke en losseplads
Dumpning af havneslam – eller klapning – er i dag det eneste affald, der er tilladt at smide i havet. Ja – for det er det der sker. Affald smides i havet og ja – man skal godt nok have en tilladelse først, men der er tale om affald og tilladelserne gives i en lind strøm over hele landet.
I nogle tilfælde kan det være i orden at klappe. Det er, hvis der er sejlrender, der skal holdes frie, eller hvis der er tale om helt rent sand.
Men når det kommer til udgravninger fra for eksempel havne, hvor giftstoffer er ophobet igennem mange år, så er det simpelthen ikke i orden. Det bør forbydes. Og det rene materiale bør kun dumpes i områder, hvor det ikke gør skade på natur og dyreliv., mener kystfiskerne.
Fiskerne ser konsekvenserne
Kystfiskerne er de første, der opdager, når fiskene forsvinder, det har man erfaringer fra ved Odense, hvor man har gravet ud omkring Lindøværftet og dumpet det forurenede materiale nord for Fyn.
- Nord for Fyn er fiskene fuldstændigt forsvundet.
- I Musholmbugten, der ligger ved Vestsjælland har fiskerne ikke kunnet fange skrubber, siden der blev dumpet slam i bugten
- i Limfjorden oplevede østersfiskerne, at store mængder udgravningsmateriale blev dumpet lige ovenpå de store østersbanker, de ellers plejer at fiske på
- Og sådan er der mange historier fra hele Danmark.
Jyske Rev i Nordsøen, der ligger ud for Hanstholm. Et rev der er 4.000 kvadratkilometer stort og som engang var et kæmpe område med mange naturtyper og et rigt dyreliv. Jyske Rev var også engang en af de bedste fiskepladser for kystfiskerne i Nordsøen.
Det er det ikke mere. I dag minder Jyske Rev mest af alt om en grusgrav, hvor fiskene er væk. Og sådanne historier er der rigtig mange af.
Nord for Fyn er store områder lagt øde som følge af råstofindvinding, og Disken i det Nordlige Øresund er stadig dybt påvirket af en massiv sandsugning i 2014. Og man kunne blive ved.
Den fysiske ødelæggelse af naturen rækker meget langt ud i fremtiden, og denne kæmpe regning sender vi bare videre til vores børn. Som kystfisker fanger man fisken med respekt for det hav, som vi er afhængige af. Vi fanger fisken skånsomt og det vil vi gerne blive ved med. Men for at vi kan blive ved med det, kræver det, at vi behandler havet med den respekt og omsorg det fortjener.
Derfor skal lovene om klapning og råstofindvinding laves om.
