Havets natur skal være i balance, hvilket er målet i Danmarks havstrategi der er et led i gennemførelsen af EU’s Havstrategidirektiv, hvis mål ligeledes er at fastholde eller etablere en såkaldt god miljøtilstand i alle europæiske havområder.
Det skriver Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK), at det er målet med havstrategidirektivet, men der mangler ifølge formanden Søren Jacobsen værktøjerne til at opnå den fornødne balance i regeringens udkast til Hav-strategien. Den syntes ikke eksisterende og er efter formandens mening under al kritik. Istedet mener Søren Jacobsen, at før et føde-net er i balance bør det ultimative mål og krav være en god og fornuftig naturforvaltning.
»Så når for mange dyr skaber ubalance i naturen eller i havet – skal vi mennesker genskabe balancen,« understreger formanden videre og en sådan situation har vi netop nu på havet, hvor sæler og krabber alvorligt truer balancen i det marine miljø.
En situation der kræver handling
Søren Jacobsen kræver derfor handling her og nu, så balancen igen kan blive genskabt. Det sker bedst ved at igangsætte en hurtig undersøgelse af om sælerne har en negativ effekt på de kystnære fiskebestande og om sæler dermed truer balancen og den marine biodiversitet.
FSK ønsker med handlingen og undersøgelsen, at ændrer præmissen i forvaltningen af sæler. Målet skal ifølge formanden være en balance imellem sæler og den øvrige natur. Ikke et blindt afsæt i kun at beskytte sælerne. Og når man nu er igang med undersøgelserne, så tag krabberne med og find ud af om fjernelsen af dem kan sætte gang i en positiv udvikling kystnært, så ålegræsset kan blive gendannet, så yngel og små fisk kan blive skærmet.
»Pointen er, at vi kan ikke lade stå til og lade sælernes beskyttelse trumfe det overordnede økosystems balance. Andre dyr i vores natur reguleres, hvis de bliver så talrige, at det er ødelæggende for andre dyr og for mennesker,« påpeger Søren Jacobsen og peger til sidst også på krabberne, der som i en ond spiral, måske er med til at forhindre etableringen af ålegræs. For når ålegræsset mangler, mangler der også et vigtigt habitat for fiskeyngelen, eksempelvis torsk, der ellers kan holde strandkrabbebestanden nede. En ond spiral er startet og den skal selvfølgelig bremses, slutter Søren Jacobsen af med i sit indlæg.
