Sådan lyder nogle af anbefalingerne i de nye nordiske næringsstofanbefalinger, som bliver opdateret tirsdag. Her er der for første gang stort fokus på klimaet.
De danske kostråd blev senest opdateret i 2021. Kostrådene, som havde overskriften »De officielle kostråd – godt for sundhed og klima«, indeholder fokus på at mindske klimabelastningen gennem den mad, man spiser.
To af rådene lyder: »Spis planterigt, varieret og ikke for meget« og »Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk«.
De seneste danske kostråd indeholder altså allerede en stor del af de anbefalinger, som de nordiske kostråd inkluderer i deres nye opdatering.
De nye nordiske næringsstofanbefalinger
For første gang indeholder de videnskabelige anbefalinger for både sundhed og miljø, og de peger på en mere planterig kost, mere fisk og mindre kød på tallerkenen.
Den sjette udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger, som blev offentliggjort i tirsdags, er den hidtil største opdatering i rapportens 40-årige historie. I et globalt perspektiv er den i dag også det mest omfattende videnskabelige grundlag for gode kostvaner – både når det gælder planeten og sundheden.
Anbefalingerne bygger på den bedste tilgængelige videnskab om madforbrug, sundhed og miljø.
»Rapporten giver os et videnskabeligt grundlag, som viser, at en sund kost ofte også er bæredygtig. Der skal skabes mange og store synergier mellem sundhed og miljø i den nødvendige omstilling af vores madforbrug,« siger Rune Blomhoff, projektleder for de nordiske næringsstofanbefalinger 2023 og professor på Oslo universitet.
Læs de nordiske næringsstofanbefalinger 2023 her
Anbefaler primært plantebaseret kost
Rapporten undersøger sundhedseffekterne af 36 næringsstoffer og 15 fødevaregrupper.
Den anbefaler en primært plantebaseret kost med et stort indhold af grøntsager, frugt, bær, bælgplanter, kartofler og fuldkorn.
Den anbefaler desuden et stort indtag af fisk og nødder, et moderat indtag af mælkeprodukter med et lavt fedtindhold, en begrænset mængde rødt og hvidt kød samt et minimalt indtag af forarbejdet kød, alkohol og forarbejdede fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker.
Det anbefalede indtag eller referenceværdierne for ni næringsstoffer er ændret væsentligt sammenlignet med den forrige udgave: E-vitamin, B6-vitamin, folat, B12-vitamin, C-vitamin, tiamin, calcium, zink og selen.
- Bælgplanter: Der anbefales et større forbrug, primært på grund miljøaspekter.
- Alkohol: Eftersom der ikke kan sættes en sikker grænse for alkoholforbrug, er anbefalingen i NNR2023, at alle skal undgå at drikke alkohol. Ved indtagelse af alkohol skal indtaget være lavt. Denne anbefaling gælder også for ammende kvinder. En mere restriktiv anbefaling (ingen alkohol) gælder for børn, unge og gravide kvinder.
- Korn: Et øget indtag af fuldkorn bakkes op af både effekten på sundheden og miljøet. Det anbefales, at man indtager mindst 90 gram fuldkorn om dagen.
- Grøntsager, frugt og bær: Det samlede anbefalede indtag af forskellige grøntsager, frugter og bær er 500-800 gram eller mere om dagen.
- Fisk: Et øget indtag af fisk fra bæredygtigt fiskeri bakkes op af både effekten på sundheden og miljøet. Det anbefales at indtage 300-450 gram om ugen, hvoraf mindst 200 gram er fed fisk.
- Rødt kød: Af sundhedsmæssige årsager anbefales det, at indtaget af rødt kød ikke overskrider 350 gram om ugen. Mængden af forarbejdet, rødt kød bør være så lav som muligt. Af miljømæssige årsager bør indtaget af rødt kød være væsentligt lavere end 350 gram.
De nordiske næringsstofanbefalinger udgør det videnskabelige grundlag for de nationale næringsstofanbefalinger og fødevarebaserede kostråd i de nordiske og baltiske lande. Det internationale samarbejde mellem landene har resulteret i fem tidligere udgaver af NNR. Den første blev udgivet i 1980. Den seneste version fra 2012 er blevet downloadet godt 300.000 gange af beslutningstagere, forskere og studerende over hele verden.
