Fiskerne flygter fra erhvervet, skriver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd’s bestyrelsesformand Karsten Kristensen, han mener der må luges ud i regeljunglen nu
Derfor har de sendt et åbent brev til fiskeriminister Rasmus Prehn (S), hvor de påpeger at regulering, styring og kontrol af fiskerierhvervet igennem flere år har været tiltagende. Nu er det efterhånden blevet så grelt, at fiskere flygter fra erhvervet eller slet ikke tør gå ind i det.
De psykiske konsekvenser af konstant at føle sig kontrolleret og jaget er markante og klapjagten på fiskerne er i gang med at ødelægge et helt erhverv, der ellers bidrager til at skabe arbejdspladser – ikke mindst i udkantsområderne. På vegne af fiskerne beder Fiskeriets Arbejdsmiljøråd derfor ministeren om at handle på denne advarsel. Kontrol- og regeltyranniet, fiskerne lever under, må simpelthen høre op.
Fiskernes arbejdsmiljø er i dag præget af et væld af forskellige overvågnings- og kontroltiltag:
- Landingspligt
- logbøger
- point-tyranni
- kvote-usikkerhed
- fiskerigrænser
- fangstrapporter
- meldepligt
- kontrolvejninger
- og så videre.
Vi bliver bombarderet med regler og krav og udsættes for en endeløs række af udefrakommende stressfaktorer. Når vi går på arbejde, er det med en konstant frygt for at begå fejl og en følelse af at have overtrådt en regel. Som en fisker siger: »Jeg er konstant usikker og føler mig nærmest småkriminel.« De fejl- og overtrædelser, der sker, er det aldrig intentionen at begå. Men ofte er de umulige at undgå.
Hermed smagsprøver fra vores virkelighed
- En fisker er ude i hårdt vejr i en lille båd, men tør ikke sejle i havn. Han venter på, at der er
gået de krævede to timer fra han har meldt, at han går i land. Samtidig sidder kontrollen allerede i havnen og venter, de har hans telefonnummer og kan se, hvor skidt vejret er. Alligevel ringer de ham ikke op og lader ham sejle i havn. - En ung mand vælger fiskeriet som levevej. En fantastisk – og sjælden – begivenhed. På en af sine første ture fanger han lidt over de tilladte 6 ton. Det drejer sig om få hundrede kilo over.
Det får han en bøde for på 35.000 kroner. Hans mor siger: »Jeg har sagt til min søn, at han skal komme ud af fiskeriet. De vil ham det ikke godt.« - En hummerfisker kommer ind, og hans fangst skal kontrolvejes. To af hans kasser ligger fem procent over den tilladte vægt. Han har meldt 433 kilo i alt. Kontrollen vil nu have hele partiet vejet om, og konkluderer, at der er 1 kilo i difference. Ét kilo (for meget) ud af i alt 434 kilo. Fiskeren får en bøde på 3.000 kroner.
- En kystfisker tør ikke sælge rødspætter til turisterne. De vil ellers rigtig gerne købe af ham, og muligheden er da også med til at tiltrække turister og skabe liv i havnene. Men fiskeren
er ordblind og bange for, at han kommer til at skrive forkert i sin logbog og få bøder, når han skal holde styr på de nye tal.
Ovenstående er få eksempler på det ubehagelige arbejdsmiljø, vi som fiskere skal navigere i. Vi kan komme med mange flere. Det er en hverdag, hvor banale og utilsigtede overtrædelser af uforståelige regler kan give bøder og ødelægge både psyken og økonomien for den enkelte fisker.
Mange af reglerne er regulativer udarbejdet i EU, strammet i Danmark og skabt ved et skrivebord uden fornemmelse for livet på havet. Det er regler hvis formål vel er at bevare fiskeriet, men som er i fuld gang med at ødelægge det.
Forestil dig, at møde ind på din arbejdsplads på kontoret, hvor du – allerede før mødetid – er blevet kontrolleret. Mens du er på arbejde, kan et kontrol-politi møde op hvert øjeblik og udstede bøder for noget, du ikke anede, du havde gjort. Dette politi kan komme, inden du er mødt, mens du er i gang med arbejdet, og når du er på vej hjem. Du forsøger at lave dit arbejde, men du skal samtidig bruge tid på bureaukratiske regler og være nervøs for, om du mon har glemt noget eller begået en
fodfejl. Har du det, kan du betale ved kasse ét. Bevisbyrden ligger hos dig, ikke hos kontrolmyndigheden.
Det er den virkelighed, fiskerne lever i, og det skaber et voldsomt psykisk pres, hvor den enkelte fisker bliver stresset og nedbrudt. Det her bombardement af regler og udefrakommende krav er voldsomt frustrerende og folk, der har arbejdet godt sammen i årevis, befinder sig nu i en ekstremt presset
tilstand, der er med til at ødelægge det ellers gode arbejds-klima på skibene.
Spørger man fiskere i dag – det være sig inden for industri-fiskeri eller kystnært fiskeri – ja, så vil mange takke ja til at forlade erhvervet, hvis de fik muligheden, ligesom de unge bliver advaret mod at gå ind i det. Glæden ved naturen og livet på havet er ved at blive kvalt.
Som fiskere ønsker vi fortsat at skabe arbejdspladser og bidrage til samfundsøkonomien. Vi ønsker at skabe bæredygtigt fiskeri og passe på naturen, så vi kan sikre, at vores erhverv også eksisterer i fremtiden. Men lige nu er vi udsat for en urimelig mistænkeliggørelse, udfoldet gennem et rigidt og ofte meningsløst kontrolsystem, hvor bøder spyttes ud i en lind strøm uden virkelighedsfornemmelse og menneskelig dialog.
Sammen med de øvrige partier i Folketinget må vi bede ministeren se på det hårde greb, fiskeriet er udsat for, og på, hvordan det kan løsnes. Lyt til fiskerierhvervet, tag os med ved bordet og skab handling, så vi fortsat kan skabe arbejdspladser og tjene penge til den danske statskasse.
Det er os, der har gummistøvlerne på og står ude i vind og vejr. Vi kender virkeligheden på havet, og bør tages med på råd, når erhvervet skal indrettes. Vi ønsker dialog og samarbejde og ser frem til et møde med ministeren, hvor vi gerne skal uddybe vores pointer.
Bestyrelsen i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
