Det kan sikkert ikke komme bag på de fleste, at overvågning stresser og for fiskernes vedkommende er det ikke kun den kommende kameraovervågning der stresser, men i lige så høj grad Fiskerikontrollens overimplementering af EU-reglerne, som de nidkært efterlever langt længere end EU-lovens bogstav.
Det kom frem, da den konservative EU parlementariker Pernille Weiss var på besøg i Vendsyssel, Strandby Havn, hvor hun blandt andet hørte om fiskernes daglige udfordringer, men også lidt om den forestående kamera-overvågning, som fiskekuttere over 12 meter skal have monteret, som en EU indsats mod overfiskeri..
Trods fiskernes protester, har man alligevel fra EU´s side valgt at lade kameraovervågningen være en mulighed i den fremtidige fiskerikontrol – men forslaget møder voldsom modstand hos fiskerne, der føler det som en kæmpestor psykisk belastning, at have video-overvågning hængende over hovedet.
Forslaget er dog i øjeblikket parkeret og lagt ned i en dyb skrivebordsskuffe i EU.
Selv siger MEP´eren Pernille Weiss (K), at hun ved selvsyn, har set hvor snævert et areal, man vil opsætte kamera’er på, hvilket ifølge MEP’s overbevisning, uden tvivl, vil blive opfattet som ethundrede procent overvågning af arbejdspladsen.
En overvågning, der vil stresse fiskeri-erhvervet unødigt, siger Pernille Weiss videre, efter hun har været ombord på formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersens båd.
Overvågnings-spørgsmålet startede med et ønske om indberetninger af torsk. Og netop denne indberetning og kontrol af torsken, kunne fiskerne give eksempler på, hvor man både har indberettet torsken med logbog og kamera. Her viste det sig overraskende, at målingerne stort set var ens. Derfor er det Pernille Weiss’s (K) overbevisning, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved om en eventuel kameraovervågning overhovedet vil have den ønskede virkning.
Et andet hovedbrud som fiskerne slås med til dagligt, er de mange krav der er til fiskeredskaberne og størrelsen af masker, som alt for ofte bliver lavet om. Det er ifølge fiskerne både dyrt og besværligt at udskifte og lave deres net om, hvilket ofte sker med et meget lille forvarsel.
Det er en balancegang med netmaskerne, der gerne skal have en præcis størrelse, så det lettere glider gennem vandet, uden den store modstand. Her er afstanden mellem trådene væsentlig, fordi det både skal være småt nok til at fisken bliver inde og alligevel slipper de uønskede arter ud.
Her skulle man tro, at de ens regler bliver håndhævet på samme måde over hele Europa, men det er ikke tilfældet. Der er ovenikøbet temmelig stor forskel på hvorledes de enkelte lande implementerer og håndhæver regler. Der bør udøves samme kontrol, enten man bor i Danmark eller i en af de øvrige fiskeri-stater i EU.
