Køge Bugt som testområde: Naturens tilstand bliver den nye lov i havplanlægningen

Af FiskerForum.dk

Et nyt projekt i Køge Bugt skal give kommunerne en stærkere stemme og sætte naturens økologiske grænser før alle andre interesser. For det historiske erhvervsfiskeri i bugten er initiativet måske den sidste chance for genopretning – eller det endelige punktum for et erhverv, der allerede er tæt på ophør.

Køge Bugt er officielt udpeget som nationalt testområde for en ny og mere restriktiv form for havplanlægning. Projektet ledes af de syv kommuner i Køge Bugt Alliancen i samarbejde med Tænketanken Hav. Formålet er radikalt: Fremover skal det være naturens faktiske tilstand og »tålegrænser,« der bestemmer, hvad havarealet må bruges til – ikke omvendt. Ligeledes har Projektet »Økosystembaseret havplanlægning i Køge Bugt« netop fået tilsagn om støtte fra den velgørende organisation Seabreak.

I årtier har havplanlægning været en øvelse i at få plads til flest mulige aktiviteter, fra vindmøller og råstofindvinding til klapning og skibsfart. Nu bliver rækkefølgen vendt om.

Et erhverv på kanten af historiebøgerne

For vores læserne er udviklingen i Køge Bugt en fortælling om et erhverv, der allerede har betalt prisen for et forsømt havmiljø. Hvor havne som Køge og den nuværende lystbådehavn i Vallensbæk tidligere dannede rammen om en aktiv fiskeflåde, er erhvervsfiskeriet i bugten i dag reduceret til et absolut minimum.

Årtiers massivt pres fra iltsvind, sandsugning og deponering af havbundsslam (klapning) har udpint fiskebestandene i en grad, så det kommercielle fiskeri i praksis er tæt på at være afviklet. Det kystnære fiskeri, der er tilbage, kæmper med historisk lave kvoter og et økosystem i ubalance.

Det nye projekt skal nu dokumentere bugtens reelle tilstand. Hvis data viser, at det økologiske råderum er opbrugt, kan det betyde, at projektet bliver det endelige punktum for visse typer af menneskelig aktivitet i området.

Kommunernes nye »våben« mod staten

Projektet handler dog om mere end blot biologi; det handler om magt. Ved at skabe et solidt videnskabeligt datagrundlag får de kystnære kommuner en “stærkere stemme” over for statslige styrelser.

Kommunerne har længe kæmpet mod store infrastrukturprojekter som Lynetteholm og udvidelsen af Avedøre Holme, som de mener belaster bugten yderligere. Med de nye målinger i hånden håber kommunerne at kunne bremse yderligere forurening ved at bevise, at naturen i Køge Bugt ikke kan tåle mere.

Fra undersøgelse til handling i 2027

Projektet løber i yderligere 2 år frem til maj måned 2028. Målet er, at projektets resultater skal indgå direkte i den politiske drøftelse af Danmarks Havplan i 2027 og bidrage til en grundlæggende nytænkning af dansk havforvaltning. Her vil det blive afgjort, om Køge Bugt-modellen skal rulles ud til resten af landet.For fiskeriet er perspektivet todelt: På den korte bane kan de nye naturbaserede grænser medføre yderligere restriktioner og zoner med fiskeforbud. På den lange bane er det dog den eneste vej mod en genopretning af de bestande, som er forudsætningen for, at der overhovedet kan eksistere et fiskeri i fremtiden.

Spørgsmålet er nu, om genopretningen kommer i tide, eller om kortlægningen af naturens grænser blot bliver en dokumentation af et tabt fiskeriterritorium.