Ny viden fra Tænketanken HAV giver et nyt perspektiv på årsagerne til, at fiskebestandene i de kystnære havområder er faldet. Hidtil har fokus primært været på fiskernes trawl-fiskeri og landbrugets kvælstofudledninger, som miljøorganisationer og flere politiske partier har fremhævet i næsten et årti. Nu peger analysen på, at spildevandsforurening kan være en endnu større og mere alvorlig trussel mod havmiljøet.
I den nye og opsigtsvækkende rapport dokumenterer Tænketanken HAV, at de danske farvande er langt mere kemisk forurenede, end myndighederne tidligere har erkendt. Hele 98 procent af havområderne vurderes til at være i »ikke-god« kemisk tilstand, og miljømyndighederne har ifølge analysen undladt at gribe ind trods gentagne overskridelser af grænseværdier.
DR’s dækning har samtidig fremhævet, at mange af de miljøfarlige stoffer ikke er omfattet af juridisk bindende miljøkvalitetskriterier – et forhold som flere eksperter betegner som et klart svigt. Ifølge Tænketanken HAV stammer den omfattende kemikalieforurening især fra industri, spildevand og landbrug.
FiskerForum – En kontra-faktisk tanke
Hvis kemikalieforureningen havde været et centralt tema i forhandlingerne om fiskeriaftalen »En ny kurs for dansk fiskeri«
Hvis denne type kemikalieforurening var blevet anerkendt som en afgørende trussel mod havets biodiversitet under forhandlingerne i Folketinget, kunne aftalen have haft en mere integreret tilgang. Den havde muligvis kombineret fiskeriregulering med skærpede krav til at begrænse forureningskilder og bedre beskytte havets økosystemer.
Det kunne have betydet færre restriktioner på fiskeri i områder, hvor havmiljøet fysisk er sundt, mens indsatsen mod kemikalier og biodiversitet blev prioriteret stærkere i de mest belastede farvande.
En sådan aftale ville formentligt også have indeholdt klare krav til landbrug, industri og spildevandshåndtering om at reducere kemikalieudledninger. Det kunne inkludere skærpet håndhævelse af grænseværdier, forbedret spildevandsrensning og investeringer i grøn teknologi for at stoppe forureningen ved kilden.
Kemikalier som PFAS, TBT og tungmetaller påvirker havets bundfauna, fisk og muslingers evne til at reproducere sig og modstå sygdomme – og dermed havets økosystemer i langt højere grad, end de fysiske skader fra bundslæbende fiskeredskaber.
Hvis kemikalieforureningen var blevet prioriteret som den største trussel, kunne fokus i aftalen have rykket sig væk fra et generelt trawlforbud mod en indsats, der målrettet bekæmper forureningen i vandet. Det ville måske have betydet, at fiskeriet kunne fortsætte mere frit i områder, hvor bundmiljøet ikke er fysisk skadet, men hvor kemikalier er den primære belastning, fordi fiskeriet i sig selv ikke var hovedproblemet.
Med det nye kendskab til den kemiske forurening kunne trawlforbuddet således være blevet mindre omfattende eller endda fjernet, til fordel for en indsats, der retter sig mod at forbedre havmiljøets kemiske tilstand.
Det er værd at overveje, om denne tilgang stadig kan indarbejdes i den videre politik til fordel for både fiskebestande og havmiljø.
FiskerForum.dk
