FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) skriver, som medlem af LIFE´s (Low Impact Fishers of Europe), at Kystfiskerne i den vestlige Østersø bliver de helt store taberne, hvis EU Kommissionen til oktober sænker torskekvoten med de 88% som biologerne (ICES) foreslår.
Det slås fast at kystfiskerne ikke kan sejle andre steder hen for at fiske. Det er tale om kystfiskere, der fisker fra egen hjemhavn, og som lander fisken kort efter fangst.
Kystfiskerne foreslår derfor, at der tages særligt hensyn til dette fiskeri, når der sættes kvoter for Østersøen til oktober. FSK skriver videre, at kystfiskerne fisker skånsomt, uden udsmid og lander fisk af høj kvalitet – og det kan man blive ved med hvis ellers man får lov. Dermed er kystfiskerne med til at sikre både bæredygtighed i fiskeriet og sikre arbejdspladser rundt om i landet.
FSK og LIFE har møder med EU-Kommissionen om sagen i begyndelsen af september.
Du kan læse LIFE´s medlemmernes (Polen, Sverige, Tyskland og Danmark) handlingsplan, der forelægges beslutningstagerne, med konkrete forslag til en konkret forvaltning af torsken i den vestlige Østersø.
Torsken er en af R03;R03;de vigtigste indtægtskilder for små fiskere og er helt afgørende for dem, at kunne opretholde levebrødet for de lokale kystsamfund i regionen.
Handlingsplan for den vestlige Østersø´s torskebestand
LIFE er yderst foruroliget over den seneste ICES rådgivning, der skitserer fiskerimulighederne for den vestlige Østersø´s torskebestand i 2017. Rådgivet TAC på 917 R03;R03;tons udgør en årlig reduktion på ca. 93%. Det er måske den hårdeste praktiske stress-test, der endnu har ramt fiskeriet, efter indførelsen af den fælles fiskeripolitik i EU.
LIFE er af den opfattelse, at produktiviteten i torskebestanden, i vestlige Østersø, har været overvurderet i mange år, set i forhold til de relativt stærke årgange i 90´erne og i begyndelse af nullerne.
Denne uheldige fejl har tilladt en langvarige overfiskning af bestanden. Den seneste beregning af R03;R03;rekrutteringen fra ICES (tabel 8.3.4.11. I forhold til rådgivning fra tidligere år) bekræfter dette synspunkt. Et andet væsentligt problem er mængden af R03;R03;udsmid af torsk i flydetrawl (SD24) og i demersale trawlfiskeri (SD22), som kan være højere end det officielt rapporteret.
Endvidere anvendes trukne redskaber ofte på en måde, der reducerer eller ophæver selektiviteten. Derudover er det rekreative fiskeri samt miljøpåvirkningerne væsentlige faktorer, specielt med den voldsomt stigende sæl-bestand, der til stadighed øger presset på torsken.
For 2017 henleder ICES især opmærksomheden på en meget svag rekruttering. Det seneste indgående årgange anslås til ca. 6% af langsigtede gennemsnit, selv om F svagt faldende og SSB synes at have stabiliseret sig på niveau under Blim.
LIFE er stærkt overbeviste om, at den aktuelle situation i den vestlige torskebestand kræver udvikling af en bred og opfindsom handlingsplan, snarere end blot at fokusere på business-as-usual.
Derfor afstår LIFE fra at tage stilling til specifikke TAC-niveauer for nuværende.
Hovedlinjerne i handlingsplanen
LIFE opfordre på det kraftigste, at ligesom der tages et udpræget hensyn til de udsatte fiskebestande også i høj grad er forpligtet til at tage det største mulige hensyn til de ligeså sårbare fiskere.
Det betyder konkret, at for at beskytte bestanden, er det nødvendigt at rette fokus på de fiskere og fartøjer, der bidrager mest til fiskeritrykket og som er i stand til at re-lokalisere deres indsats til andre områder og bestande,
Intentionen i Handlingsplanen skal ses i forhold til artikel 5 i den nye flerårige Baltica-plan, som opfordrer til, at der træffes alle nødvendige korrigerende foranstaltninger for at sikre en hurtig tilbagevenden til MSY-niveau.
Elementer i handlingsplanen
- Beskyt gydebestanden ved at lukke for længere tids trawlfiskeri.
- Lukningen skal gælde i hele februar og marts i underafsnit 22 og 23, dvs. hvor gydningen forekommer. Bevarelse af (stadig resterende R30;) gydebestanden skal være alles prioritet.
- Ånden i R03;R03;artikel 17 i Basic FFP forordningen og i betragtning af den betydelige reduktion i TAC´en, bør der vedtages planer for at undgå torsk for de fartøjer, der teknisk set kan flyttes væk fra torsken og over til et andet fiskeri efter andre arter.
- I praksis betyder det begrænsninger i torskefiskeriet og tildeling af andre fiskerier, til de fiskere der har alternative muligheder og gerne med passive redskaber.
- Kræve lette tekniske tilpasninger i de trukne redskaber, der undgår torsk, uden for lukningsperioden, nævnt i punkt 1. Dette gælder især for fiskeri efter fladfisk med trawl.
- Der bør prioriteres i mindre bifangst af små torsk, ved at vælge andet udstyr eller øge maskestørrelsen samt sætte nye mål for den bevarelses-mæssige mindste referencestørrelse, som anses for passende.
- Øge kontrolaktiviteterne for at forhindre udsmid af torsk, på baggrund af en risikoanalyse.
- Øge bevidstheden hos de R03;R03;rekreative fiskere, set i forhold til vestlige bestand af torsk, til frivilligt at sænke deres pres på bestanden, indtil torsken har genvundet en passende bestand.
- Indføre regler for lystfiskeriet, såsom mængdegrænser for stang-fiskeri. Reglerne bør tilse en ligelig byrdefordeling i forhold til det kommercielle fiskeri.
- Tag lokalt skræddersyede foranstaltninger i brug, til at begrænse skaden på fangster og redskaber, der er forårsaget af sæler.
- Kompensere for tab af fangster og redskaber
- Reducere sæl og skarvebestande hvor det er tilladt ifølge miljølovene.
- På længere sigt er miljøorganisationer nødt til at nytænke deres bevarelse politikker.
- Brug EHFF midler, som kompensation for virkningerne af disse foranstaltninger på de berørte fartøjer.
LIFE er parate samt villige til at drøfte denne handlingsplan med alle interesserede, navnligt beslutningstagerne på alle relevante niveauer.
Det er en opfordring til handling, med et sæt konkrete og konstruktive forslag fra fiskere, hvis levebrød der direkte og indirekte trues. Vi beder derfor alle berørte, at handle beslutsomt, før det er for sent – for bestanden og ikke mindst for kystfiskerne.
